Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Naturalisme og Problemdrama i Frankrike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 : KJÆMPENDE DIGTNING
get Slegtskap med hverandre. Daudet ligner betydelig mere Dickens,
end han ligner Zola; han er nærmest en Dickens i Skildringen og en
Turgenjev i Livsbetragtningen. Men han vilde utvilsomt ha
underskrevet Zolas utfordrende Ord til den nye Republik: „Republiken
maa være naturalistisk eller ikke være.“ Litteraturens Myndighet
beror paa, at den
tvinger Menneskene til at
se sig selv og sin egen
Tid ind i Øinene.
Det var naturligvis
ikke Lyssiderne ved
Tilværelsen, den vilde
vise. En naturalistisk
Roman indeholder
derfor næsten altid en
Opløsningsproces.
Fordærvelsen seirer, og
det gode gaar under,
saaledes som det
moderne Samfund er
ordnet. Naturalismen
holder i al sin
videnskapelige Objektivitet
dog en Bodspræken
for det; det faar taale
at vite om hvordan
det selv er;
„Republiken maa være
naturalistisk eller den
maa ikke være.“
Derfor trækkes ogsaa det mørke frem fra Samfundets Avkroker, og
Naturalismen ynder at skildre fattige Kvarterer og berygtede
Gater. Og tillike stilledes Pengebegjærct, Magtgriskheten,
Nydelsessyken, Sanseligheten utilhyllet frem som Drivkræfterne i det
existerende Samfund.
Dermed forandredes ogsaa Arbeidsmetoden. Digteren skulde først
og fremst studere, det han vilde skildre. Det gjaldt da fornemmelig
om at indsamle „menneskelige Dokumenter“ og saa at experimentere
med dem efter Videnskapens Love. Zolas Bunker av Notiser er
bekjendt og Goncourternes ikke mindre. — Og overalt forstaar Natura-
Daudet.
Origin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
