Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVI. Naturalisme og Problemdrama i Frankrike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 TVIL PAA VIRKELIGHETEN
Naturalismen var efter sin Oprindelse Ætling av Utviklingslæren
og samtidig en Fiende av det bestaaende Samfund. Med
Udviklingslærens Livstro foreholdt den det bestaaende Samfund dets Synder.
Men samtidig var den opmærksom paa, at Utviklingen tidt foregik
gjennem den brutale Magts Seir og gjennem det Bestaaendes
Fordærvelse. Zola drog retlinjet Konsekvensen av dette Standpunkt, da han
efterat ha læst det bestaaende Samfund Teksten i en Snes Bind
begyndte at præke sine „Evangelier“ om Fremtidens Idealsamfund:
„Frugtbarhet“, „Arbeide“, „Sandhet“; der var bare den Feil derved,
at Idealet, som det saa ofte gaar, blev kjedelig. Men hos Maupassant
møter vi ikke bare Anklage mot Samfundet, som maatte staa for
hans Satires sikre Pileskud; der vokser ogsaa op en Mistillit til Livet.
Hvorfor? synes at være Konklusionen paa alle disse Begivenheters
fuldkommen logiske Utvikling mot det trøstesløse og det
meningsløse. Og hos Huysmans er der av den brutale Naturalist vokset ut en
rødglødende Mystiker. Naturalismen, som begynder med en
Kulsviertro paa Virkeligheten, ender med Tvil paa den og med Tro paa et
Liv, som er ut over dens Grænser.
Den, som paa filosofisk-historisk Felt illustrerer denne Krise, er
Erneste Renan, den store Skeptiker. Ingen gir Videnskapen sit mere
uforbeholdent end han. Som Religionshistoriker forkaster han
principielt ethvert Mirakel, og han gjør sig den strengeste methodiske
Fremgangsmaate til ubetinget Pligt. Men han stiller sig skeptisk, ikke
overfor Videnskapen, men overfor Virkelighetens Værd. Han skriver
sine syv Bind om Kristendommens Oprindelse for at vise, at den
beror paa en Illusion, og for derefter at klargjøre Illusionens
Værdifuldhet. Han ser, at de Ædle og Utvalgte ikke passer for
Virkelighetens Verden. Prospero i hans filosofiske Drama detroniseres av
Caliban, og „naar Caliban blir vasket og kjæmmet, vil han bli meget
præsentabel“. Det er paa disse ædle og utvalgte „ypperste“, at
Verdens Utvikling og Fremskridt i Godhet og Skjønhet beror. Men
Geniet er ikke skapt til at herske; thi Magten er noget brutalt, som
kræver en brutal Natur til at haandhæve den. Platon vilde avslaa at være
Styrer i sin Idealstat; thi det er Geniets Sak at uttænke den, men ikke
at herske i den. — Her staar vi ved Renans Grundtvil: Geniet
forædler Verden, men svækker det den ikke tillike? Naar Samfundet
befries fra Raahet, taper det ogsaa i Magt. „Det er Lidelsen, som skaper
Aanden, Verdens Sygdom, men ogsaa Verdens Perle, Utviklingens
Maal“.
Naturalismen bygget paa Utviklingslæren og dens Tro var, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
