Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Naturalisme og Problemdrama i Frankrike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 DRAMATISK AVSLØRING
me. Lar Ibsen „Gjennemsnitsmenneskene“ naadeløst avsløre sig selv,
saa. opgir hans Drama dog aldrig sin „ideale Fordring“ overfor „de
ægte, virkelige Mennesker“, Dumas d. Y. skildrer stadig den
hæderlige Undtagelse i den usle Verden. Han piner os ved at gjøre det
uhyggelig tydelig, at det gode er en Undtagelse, og at Verden er slet og lav,
vi gaar bort fra hans Drama med Mistillit til Livet og Verden og med
en Brodd i Samvittigheten. Dumas har villet det saa; men hans
Drama kræver denne Undtagelse; ti uten at nogen tænker paa at
realisere sit Ideal, blir han aldrig Dramatiker, sir han.
Det moderne Drama blev ikke
myndig, før det hadde lært sine
ytre Virkemidler at kjende. Eugène
Scribe seiret over Romantikens
Forfattere ved sin fuldkomne
dramatiske Teknik; hans indviklede
Intrige tok Luven fra de
romantiske Hjelmbusker. Men denne
dramatiske Virkning kunde brukes
til andet end bare at fange et
Theaterpublikums Opmerksomhet,
og det viste sig, da det andet
Keiserdømmes brogede Samfund
skjøt Vekst. Som Romanen kræ-
: P vet sin Ret til Indflydelse og
Kri-Emile Augier. tik overfor det nye Samfund, kræ-
: vet ogsaa Dramaet det. Og fordi
Dramaet fra Scenen virker mere umiddelbart, blev det moralske
Element mere fremtrædende i det. Romanen vilde bare beskrive,
men Dramaet vilde bevise. Det blev „pièce à thèse“ og
,„Problemdrama“. Dumas d. Y.s Krav om at Kunstneren skal realisere det
Ideal, han føler, er omtrent direkte Motsætning til Flauberts
paradoxale Fordring, at Kunstneren skal indrette sig slik, at
Efterverdenen ikke vet at han har existeret. Dramaet og Romanen taler her
gjennem sine Mestre; det ligger i deres Væsen, at Romanen vil si: Slik
gaar det! medens Dramaet vil si: Slik kan det gaa! Men i vor Tid vil
hver paa sin Maate holde Dom over sin Samtid og dens herskende
Samfund, og man kan inden Dramaet ogsaa spore en tilsvarende
Bevægelse til den, vi har fundet i Romanen. Problemdramaets
Grundlæggere i Frankrike er Augier og Dumas d. Y.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
