Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVI. Naturalisme og Problemdrama i Frankrike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUGIER 147
Augier er ingen interessant Forfatter. Han har en liberal
Borgermands Moral og Anskuelser, og hans ideale unge Mænd og unge
Piker er kjedelige Dydsmønstre. Men han føler sig altid staaende
overfor sin Tids Samfund, og han vil si sin egen Samfundsklasse
Sandheten. Derfor, saa litet hans Mennesker interesserer os som
Individer, saa ypperlige er de som Samfundstyper. Millionæren Poirier,
som renommerer med og ligger i Krig med sin Svigersøn Markien
— maître Guèrin, som vil lancere sin Søn og forbavses over, at han
ikke vil være med, naar han paa fuldt lovlig Maate vil snyte sig til
en Formue for ham — Journalist-Bohemen Giboyer og alle de andre:
vi vet, at de er Uttryk for hele sin Menneskeklasse. Augier forstod
at faa Idekonflikten frem i virkningsfulde Scener: Rakkertøsen
Olympia er blit gift ind i en hæderlig Familie, men naar hun der paa
Slottet træffer en gammel Bekjendt, saa vaagner hendes „Hjemve
efter Skarnet“, og som vulkansk Utbrud vrænger hun sin gamle
Løssluppenhet og Raahet ut. — Eller Scenen mellem Ægtefællerne i
„Fattige Løvinder“, angaaende Modehandlerindens Regning paa de ti
Tusen Frank. Hun staar saa rolig og forklarer, at disse ti Tusen er
hendes eneste Gjæld. Da falder Skjællene fra hans Øine, han ser
hendes Vanære i hele dens Dybde. Hun ikke bare bedrager ham, men
naar hun lar Elskeren betale, gjør hun sin Mand til Medskyldig og
drager ham ned i Skarnet. Kritiken mot Samfundet er i Augiers
Drama baade sikker og virkningsfuld, men der er ikke høit til Taket
i denne dramatiske Bygning.
En ganske anderledes vaagsom Forfatter er Dumas d. Y. Han hadde
ikke været bange for at gi Interiører efter Model fra Demimondens
Verden i „Kameliadamen“, han hadde heller ikke været bange for at
la os se Marguerite presse Penge ut av en gammel Tilbeder. Han
skildret ikke sit Samfund for at gi dets Portræt, men han søkte sig ut
nye Klasser, Typer og Forhold, som han skildret med sikker Haand.
„Le Demimonde“ viser os ikke Sværmen av Kurtisaner, men den
usikre Verden, hvor Damerne ser stilfulde ut, men de er „Ferskener
til 15 Sous“, de har det lille, mørke Punkt, naar man ser dem mot
Lyset. Der er Børskongen i „La Question d’Argent“, hvis Liv er
Geschæft, og hvis Livsprincip er Kupet, hvorpaa alt maa risikeres, og
for hvilket alt er tillatt. Der er i „Un Père Prodigue“ Forholdet
mellem den gamle romantiske Tid med den evig frodige Ungdom og
dens gyldne Letsind og den unge Slegt, som er født beregnende,
kjølig og fremfor alt skeptisk. Det var Dumas selv, han traadte ind i sit
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
