Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Naturalisme og Problemdrama i Frankrike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 DUMAS DEN YNGRE
Forfatterskap med Blaserthetens Bakgrund for sin Sjæls Idealisme,
og netop derfor blev han særlig Skaperen av dette Drama, der vil
diskutere og bevise og dømme. Han kjæmpet mot Samfundets
Uretfærdighet: det satte en Skamplet paa Uægtefødte, det
brændemærket de Forførte. Dumas drev Diskussionen i Dramaet til de ytterste
Konsekvenser; berømt er saaledes den uægte Søns Spørsmaal til
Faren, der ikke vil anerkjende ham, om hvad der da kan hindre ham
i at kræve denne fremmede
Mand til Regnskap for den
Skam, han har ført over
hans Mor. Denne dobbelte
Drift mot Kritiken og Idealet
behersker hele hans Drama,
derfor blev hans Drama
altid Eventyret om den gode
Undtagelse i den usle Verden.
Derfor møtte i hans Drama
stadig den bekjendte franske
Figur: Ræsonnøren, der fik
Historien forvandlet til Pro
blemdiskussion, der knyttet
Idéer og Optrin sammen, der
lot sit Vid glimre og ramme
og samtidig aapnet Breschen
for Stykkets ideale Tendens.
Dumas’ Tanke kredser altid
A. Dumas d. Y. om Forholdet mellem Mand
og Kvinde; han analyserer, de-
stillerer, pulveriserer, denne evig samme og evig mangfoldige
Kjærlighet og lar baade sin Skepsis og sin ideale Trang raade i denne Analyse,
saa vi føler Berettigelsen av de ideale Krav, men betages av
Tvilesykens Trøstesløshet. Han tvinger os til den ideale Synsmaate, idet han
klemmer os om Hjertet. Men Ideerne blev de herskende hos Dumas,
og hans Skepsis slog ut i Kvindehat. Efter Nederlaget i 1871 skrev
han sine underlige Dramaer „La Femme de Claude“ og
„L’Étrangère“, hvor Menneskene er gaatefulde Idéskikkelser og Handlingen
heltut symbolsk og Parolen lød: „Tuèz-la“. Hadde han skapt
Problemdramaet før, saa har han her sprængt det. Han vendte ogsaa
siden tilbake til mere menneskelige Sfærer. Denne Symbolisme me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
