Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII. Den moderne Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STEMNINGSBILLEDE 151
hvor staar ikke de enkelte Billeder levende i og for sig og løst ut fra
Sammenhængen hos I. P. Jacobsen. Aarhundredets Trang til
Intensitet har her tat den Form, at det enkelte uthæves og likesom løftes ut
av det hele. Lyrikens, Stemningsbilledets Almagt og
Allestedsnærværelse er likesom Konsekvensen av denne Tidens Trang mot det
eiendommelige, det nuancerede, det bestemte Uttryk. Indtrykket har seiret
over Oversikten, Øieblikket over Sammenhængen, Stemningen over
Tanken.
Men samtidig med denne Stemningens Seier, som gir hele det
skildrede en lyrisk Form, fremtræder en anden Egenart ved vor Tids
Lyrik. Følelsen vil ikke vise sig selv frem, men søker stadig
Forklædning. Hvor mange Gange har ikke Holger Drachmanns Jeg
kostymeret sig i de forskjellige Tidsaldres Dragt. Ikke nok .dermed.
Stemningen dukker under og optræder latent i Naturskildring, den
møter os som den skjulte Magt i et historisk Billed; den vil tale til os
fra et fremmed Stof og i en svunden Tids Stil. Den faar derved mange
forskjellige Tonarter. s
Englændere og Franskmænd er de ledende i Europas lyriske
Digtning i de sidste Par Menneskealdre. I England var den moderne Lyrik
skapt i Stilhet av Sjøskolen og hadde saa set Revolutionens Brus om
sig under Byron og Shelley. Men ved Shelleys Side stod John Keats,
en Skjønhetsdyrker, der tilbad den fuldendte Form og det
farvemættede Uttryk. Han blev mere end nogen Læremester for det
følgende Slægtled. z
Der begyndte i Vindstille efter Revolutionsstormene en Lyrik, som
svarte til Romanens Juste Milieu. Denne Lyriks Mand blev Alfred
Tennyson. Han er først og fremst Kunstner. Hans Vers er vidunderlig
musikalske, hans Stil er statelig, men fri og levende i sin Festlighet.
Der ligger et Søndagspræg av Mildhet og Høihet og ædel
Menneskelighet over hans Skildring. Han eier det sikre Kunstnerblik, som
iagttar det flygtige og tilfældige, der gir det hele Liv, og tillike den sikre
Kunstnerhaand, der kan gruppere og komponere det hele sammen til
et virkningsfuldt Billed. Tennyson er den ufeilbare aristokratiske
Kunstner, som ikke gir sig hen i sin Digtning, men løfter sit Sind op
i den til Ro og Klarhet og mild Inderlighet. Dermed stemmer hans
Tankegang og Temperament. En ægte engelsk frisindet Rettroenhet
og frisindet Konservatisme, Kjærlighet til Utviklingens Sammenhæng
og det jevne Fremskridt, Forkjærlighet for avdæmpede Følelser og
for frisk mandig Handling, dyp, mandig Følelse for Ære og for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
