Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Den moderne Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 TENNYSON
Pligt. Derfor er han den av alle Aarhundredets Digtere, som kanske
mest er det normale Englands poetiske Tolk. Hans Skikkelser i de
romantiske Fantasier — „Prinsessen“ og „Idyller om Kong Arthur“
er de mest berømte — har en rødkindet og guldlokket
Ungdomsfriskhet og en blaaøiet Troskyld, og hvor Digtet stiger fra det idylliske
til det heroiske, en engelsk Bestemthet og sikker Værdighet i hele sin
Optræden. Det er idealiseret Menneskelighet i engelsk Form. Og
tillike er der i hans
Middelaldersromantik et Gjenskin
av moderne engelsk Liv, som
virker forfriskende.
Pike-Akademiet i Prinsessen og
mange Situationer i
,Idyllerne om Kong Arthur“ gir
Indtryk av Ideer og Modeller
fra Tennysons egen Tid og
hans egen Kreds, saa der
fornemmes levende
Virkelighetsliv bak
Middelaldersdragten.
Tennysons ædle Form og
milde Humanitet
gjenfindes hos hans Aandsfrænde,
Amerikaneren Longfellow.
Men denne Stemning
kommer hos yngre Forfattere
Tennyson. til at forandre Karakter. De
sociale Bevægelser staar for
Døren. Humaniteten blir Melidenhet med de Nødlidende og den
nøier sig ikke med at række mildt og stilfuldt en velsignende
Haand ut mot det hele Verdensalt. Den roper, klager,
bønfalder. Elizabeth Barret Brownings jammerfulde Digt om de trætte
Fabrikbarn, som ikke kan glæde sig, for deres Øine falder til og deres
Krop siger om av Træthet, og Thomas Hoods Klagesang over
Linnedsyerskens Slavearbeide ved Skjorten er typiske Exempler paa denne
agitatoriske Medlidenhet. Ædlest og vakrest toner den os imøte i
Hoods „Sukkenes Bro“, som bønfalder om Skaansel og Mildhet
overfor den forførte Pike, der fortvilet har styrtet sig i Floden. Hele Digtet
er præget av mild Inderlighet og indtrængende Varme i Bønnen, og
selve Rhytmen er som Flodbølgernes sagte Gliden og Vuggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>