Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Den moderne Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROSSETTI OG SWINBURNE 157
stantisme og dens Forstaaelses Klarhet. De søkte Middelalderens
Mystik og dens oversanselige Sanselighet. Deres Kritiker, Ruskin,
drømte om at gjenskape et Middelaldersamfund i moderne Skikkelse
og hans vældige Røst forkyndte i Profettone Ideer fra Middelalderens
Mystik. Men den mest middelalderske og fremmede var Kredsens
Trubadur Dante Gabriel Rossetti, i hvis Aarer der flød italiensk Blod
og som hadde studeret sin Poesi hos de gamle italienske Digtere fra
Dantes Tid. Han sang Elskovs Lov i en Kunst, som var like glødende,
om han førte Pennen eller Penselen. Farverne i hans Billeder, Ord
og Rhytme i hans Digtning er
smeltende Musik. Al Sydens Glød,
al Middelalderens oversanselige
Ildrus sitrer i den Elskov han
skildrer, Sjæl og Sanser smelter
i ett, Liv og Død møtes i denne
Elskov, en fortærende Magt fra
det dunkle Hinsides faar den til
at bæve og brænde. Den har
Alrunens Trolddomsmagt, den har
Duft og Glød av det himmelske
rosa mystica. Den har hjemme i
de dæmrende Lunde, fulde av øm
Citharklang og i Trolddommens Ki Swinburne.
skumle Grotter, og den skuer
de syv Himle aapne i Lysglans. Her straaler Liv, her suges Liv ut,
her tindrer Blik og blusser Læber røde. Og om det hele svæver
Drømmen, og Elskov og Søvn og Død og de lette Timer vugger i dæmrende
Dans og bringer Salighet og Gru. Folkevisens enkle barnlige Toner
og dens Omkvæd vendes i denne Kunst slik, at Mystiken dæmrer
frem gjennem dens Enfold.
Den glødende sanselige Elskov skulde imidlertid komme ut av
denne Middelalderens dunkle Lund; at føre den ut derav blev
Swinburnes Verk. Hos Rosetti fornemmer vi Vindens Nynnen i
Æolsharpen, hos Swinburne Suset fra det vilde, vide Hav, Havets
Grænseløshet, Havets Frihet og Trods, og hans Elskovsgudinde er den
skumbaarne Afrodite. Overfor Rosettiskolens kristelige Mystik, overfor al
engelsk Kristelighet overhodet stiller han sig trodsig op som den
sidste Hedning.
Ogsaa han sang om den vilde Elskov, „Læber sammenflettede og
bidte, til der smaker Blod av deres Fraade“; men det er bare den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
