Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Den moderne Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 BROWNING
er. For at faa denne Ironi til at spille valgte han fremfor alle andre
av Lyrikens Arter den dramatiske Monolog til sin Domæne. Og hans
største Verk „The Ring and the Book“ er en Cyklus av slike
Monologer om den samme Begivenhet. En ung Pike er gift med en
ryggesløs italiensk Adelsmand, som mishandler hende for at presse Penge
ut av hendes Pleieforældre. Da hun skal bli Mor, flygter hun bort
med en ædel ung Prest, som hun har truffet engang i Karnevalet; de
elsker hverandre ved første Blik. Ægtemanden indhenter dem, men
Ægteskapet opløses av Retten og hun faar sit Barn hos
Pleieforældrene. Da overfalder hendes Bandit av
en Ægtemand dem med leiede Mordere,
dræper de Gamle og saarer hende
dødelig. Denne Begivenhet gjenspeiles hos
Browning i alle mulige Variationer. Vi
faar høre Sladderen i Rom, den
gudsforgaaene Morder, Paven, som sitter til
Doms over dem alle. Men fremfor alle
andre træder frem de to herlige
Menneskebilleder av de to Unge, Presten
Giuseppe Caponsacchi og Pompilia, paa
en Gang Barn, Kvinde og nu for 14
Dage siden Moder. Deres Kjærlighets
Høihet og Renhei staar i lysende
Mot-Rossetti. sætning til alt det skrækkelige, som
omgir dem, og til de Mennesker, som ser
denne Kjærlighet og ved alle mulige usle Intriger vil dra den ned i
Smuds og Skjændsel. Denne Kjærlighet føles straks som en
ubegrænset Tillit, og da de flygter, løftes den op i en overjordisk Renhet, der
betvinger den jordiske Lidenskab, hvorfra den stammer. Fordi de
elsker hverandre, maa de ikke tilhøre hverandre; saa lyder det store
salige og grusomme Bud i deres egen Sjæl, og det er i en Mands
vaakne Sind og i en Kvindes drømmefyldte Hjerte, at denne
Sjælekamp brænder og denne Tro lyser. I denne dype og fine Skildring av
den ulykkelig-lykkelige Kjærlighet er midt i den fortræffelig skildrede
italienske Verden en ægte engelsk Forening av Blyhet og Sikkerhet.
Denne Kjærlighets Førstefødte er Tillit, dens første Handling er et
Rop om Frelse fra Sjælenøden, dens sidste Resultat er en Verden av
Renhet og Ømhet, hvor det jordiske Begjær tier. Paa Idealet i denne
Kjærlighet kjender man den engelske Protestantismes Søn.
Der kom en Slegt av Kunstnere, som vilde bort fra denne Prote-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
