Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII. Den moderne Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 VICTOR HUGOS LYRIK
vaaknet; han fulgte, om end langsomt, med i Tidens Bevægelser, men
da de hadde grepet ham tilfulde, traadte han frem i første Række.
Var han konservativ i 1848, saa stod han blandt ytterste Venstre i
1849, og han kjæmpet som en rasende Agitator mot Napoleon 8.s
Statskup. Det gjorte ham i 18 Aar til Landflygtig; som den store
Forviste sat han paa Kanaløerne Jersey og siden paa Guernesey. Hugos
Farsfølelse, hans Følelse for sit Folk og for de brede Lags Løftning, `
hans Had til Tyranni, hans Kampiver, og først og fremst hans
Selvfølelse røres i sit dypeste og vokser til sit høieste. Og saa sitter han de
18 Aar som Profeten paa den ensomme Ø og speider mot Fremtidens
Lys og søker at redde Troen for sit Folk og bevare Troen paa sit Folk.
Derfor faar hans Poesi nu sit rette Vingefang og sin rette Kampstyrke.
Utgangspunktet i Victor Hugos Lyrik er hans brede og naive
Selvfølelse. Han føler sterkt, og hans Tanke er altid varm og levende.
Han træder uforbeholdent frem med sit Jeg og sine Oplevelser. Han
fortæller os om Datterens Død; at han var gal i det første Øieblik,
kastet sig paa Marken og dunket Hodet i dens Stener; al hans saare
Ømhet kommer frem med Minderne fra hendes Barndom, hendes Lek
og hendes Flagren om ham og alle hendes uskyldige Ord. Og han
trær frem med sit Had mot Napoleon 3. ubehersket og voldsomt,
han hater alt hos ham, like til hans Napoleonsbarter, og der gives
ikke det Skjældsord, han ikke vil slænge ham i Synet. Men av alle
disse personlige Følelser vokser der frem noget, som naar ut over
hans egen Personlighet. .
Thi hvor sterkt Hugo er optat av sine Følelser og Tanker, saa har
han aldrig analyseret de første eller grublet over de sidste. Han er en
altfor aktiv anlagt Natur dertil. Hos ham former Følelsen og Tanken
straks hans Fantasiverden. Som han ikke bare lever for sig selv, men
først og fremst for sit Folk og for den kjæmpende Frihet, saa breder
hans Tanker og Følelser sig ikke bare i hans eget Hjerte, men utover
hele Verden. Det han tænker og føler, det ser han. Det er derfor ikke
poetiske Reflexioner, vi møter i hans Digte; ut av Reflexionerne er der
vokset levende Billeder. Hvor han skuer hen, det være sig til Naturen,
det være sig til Historien, faar det han ser Liv og paa samme Tid
faar det Betydning for ham. For det er sig selv, som han ser overalt:
sin egen Kamp, sit eget Hat mot og Fordømmelse over
Undertrykkeren, sin egen Fasthet, sit eget Ædelmot, sin egen frie Tale og sin egen
urokkelige Tro. Derfor gaar stadig igjen i hans „Légende des Siècles“
de Skikkelser, som peker hen paa ham selv og hans Kamp: stadig
møter vi den grumme Tyran og stadig den frimodige Ridder. Og selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
