Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Den moderne Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK LYRIK 169
enten det skulde meisle eller det skulde antyde. Den kom til at trække
sig tilbake fra Tidens Liv. „Lyrisme“ blev en Motsætning til
Naturalisme, og Zola førte Strid mot Lyrikerne, fordi de ikke tok Del i
Samfundskampen for Sandhet og Retfærdighet og havde direkte Ærinde til
sin Samtids Publikum. Med Verhaeren vendte Lyriken tilbake til
Tidens Liv, og det viste sig, at den Kunst, som var øvet i Drømmenes
Land, hadde git hans Digtning Magt og Klang og Glød i Uttrykket.
Men ellers har den franske Lyrik i denne Tid væsentlig Betydning
for Verdenslitteraturen ved sin
theoretiske Energi. Den staar som et
Experiment med det poetiske Uttryk, den
prøver dets Magt over Forestillingen.
Det er Ordets Evne til at vække eller
til at forme Fantasibilledet, som her
prøves til det ytterste. Der er inden
denne Digtning en stadig Stræben efter
at utvide den poetiske Virknings
Magtomraade. Heri ligger en ny Variation
av den Stræben, som gaar gjennem
hele Aarhundredets Litteratur. Ogsaa
denne verdensfjerne Lyrik er besjælet
av sit Aarhundredes Trang til poetisk :
Intensitet. [u EE
I Norden regnet man under Natural- Fröding.
ismen ikke med Lyriken som litterær
Magt. Og dog levet den. I Sverige vedblev de sisste romantiske
Digtere Rydberg og Snoilsky gjennem hele Naturalismens Tid at
skrive sine dype og sjælfulde, klassisk formede Digt. I Norge
omformet Bjørnsons Lyrik sig i denne Tid til en impressionistisk, intenst
øiebliksvirkende Poesi, samtidig med at den utvidet sit Tankesyn mot
Uendeligheten, samlet i sig baade Fortid og Fremtid. Danmark hadde
sin store Sanger i Drachmann, hans rikt bølgende Rytmer og
stemningsbevægede Billeder bar hele hans splittede og mangfoldige
Sjæleliv frem i Poesi. Og mot Naturalismens Slutning fremstod nye Mestre,
Nils Collett Vogt med sin sterke ranke Individualitet, Fröding, den
lyriske Mester fremfor alle, tungsindig og straalende, dyp og liketil,
alle Stilarters Kunstner. Bruddet med Naturalismen skapte nye
Former: i Sverige Heidenstams og Levertins sikre klassiske Verskunst og
Karlfeldts kraftige formsikre Poesi, i Norge Obstfelders sjælfulde, i
den ytre Form vage, i den indre Samling mystisk sammentrængte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
