Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII. Naturalismens Spredning og Omforming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII. NATURALISMENS SPREDNING OG OMFORMING
RANKRIKES naturalistiske Roman og Problemdrama er grundlæg-
gende i Verdenslitteraturen. Rundt om i Europa maatte Digtere
og Kritikere ta Standpunkt til den. Dens Ideer hersket, dens Program
blev gjennemført, og den blev tillike bekjæmpet med Forbitrelse. Dens
Magtstilling berodde mere paa dens Holdning overfor Samfundet end
paa dens Kunst. Naturalismen blev Forkyndelse, men dens
Kunstnere blev ikke Forbilleder. Den nye Litteratur som vokser frem med
den naturalistiske Bevægelse, først og fremst i Norden og Tyskland,
arter sig forskjellig fra Naturalismen i Frankrike. I Frankrike var
Naturalismen først og fremst Menneskeskildring og
Samfundsskildring, og den gjorde Fordring paa videnskapelig Gyldighet. I Norden,
og siden i Tyskland, blev den først:og fremst „Anklagelitteratur“ mot
det bestaaende Samfund.
Efter sit Væsen var Naturalismen oppositionel, og i Norden kom
den til at gaa i Spand med en stor Oppositionsbevægelse mot de
herskende Autoriteter. Den var i Personlighetens Navn ført av
Kierkegaard og Ibsen mot Kirke og Stat. Den var i Folkets og Folkeaandens
Navn ført av Grundtvig mot Overklassens akademiske Latindannelse.
Og i Politiken blev den ført i Demokratiets Navn av de forskjellige
Bondeførere og liberale Politikere mot Regjeringsautoritet og
Embedsmandsstyre. Nu kom den franske Naturalisme som nyt Indslag
i Bevægelsen. Dens Evangelium blev bragt av en glødende Forkynder,
som med fortræffelig Instinkt forstod at finde sig tilrette i denne
Bevægelse. Det var Georg Brandes.
Han følte sig som en ny Tidsalders Repræsentant. Han kjæmpet
mot den gamle Litteratur, han vilde skape en ny. Litteraturen skulde
bli en Samfundsmagt, den skulde bli det ved at sætte Problemer
under Debat. Autoriteter og Institutioner skulde den prøve og veie, den
skulde skildre sin egen Tid og dens Mennesker, den skulde hævde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
