Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Naturalismens Spredning og Omforming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 NATURALISMEN I NORGE
og feier det nye væk hos Menneskene. Ved Budskapet om Mandens
Død jager Fennimore Elskeren væk. Ved Barnets Dødsleie synker
Niels Lyhne i Bøn til den Gud han ikke tror paa. Dette er en Tidstype;
Jacobsen sa at han skrev om „daarlige Fritænkere“. Den ,„daarlige“
Frihetsmand, en Avart av den „overflødige“, Turgenjevs-Typen skal vi
finde igjen. Men det „daarlige“ Fritænkeri var her det dypt
menneskelige. — Jacobsens Kunst var rettet paa Stemningen, hans utsøkte
Stil tryllet den frem i en
Sprogtone som laa høit over
Dagligtalen. Georg Brandes
kunde ikke la være at drille
ham derfor. Men han blev
netop derved Forkynderen
av en Kunst som laa
hinsides Naturalismen og som
virket paa en senere Slegt.
Ogsaa for de andre
nordiske Lande blev Brandes
Forkynderen. I Norge var
det netop Romantikens Store
som blev Debatlitteraturens
Vældige. Bjørnson stod oppe
i den politiske Kamp mot det
herskende Styre, og det kom
som kaldet dette nye Budskap
om Litteraturens nye Mission.
J. P. Jacobsen. Litteratur og Politik kunde
gaa i Spand sammen. Det
hadde staat som hans Maal fra Ungdommen at virke slik med sin
Digtning. Men Folket maatte først opdrages for en slik Litteratur,
det maatte først lære at kjende sig selv igjen i.sin Historie, og
derfor var hans Verker blit historiske Dramaer.
Nu var Tiden moden og han stod rede. Han var helt
Grundtvigianer og aldeles ikke Meningsfælle av Brandes. Men han brukte
Digtningen slik som Brandes mente den skulde brukes. Han sa sin Tid
Besked i „Redaktøren“ og „En Fallit“, men Problemdramaet stod her
frem i blaaøiet Uskyld. Dog, den nye Tankeverden trængte paa. Hadde
Brandes vakt ham, kaldte Darwin og Herbert Spencer ham til sig, 0g
faa Aar efter bekjendte han sig til den engelske Utviklingslære. Saa
fulgte Rækken av Skuespil og Romaner som forkyndte hans Livs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
