Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Naturalismens Spredning og Omforming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRNSTJERNE BJØRNSON 179
syn. Religion, Politik, Forhold mellem Mand og Kvinde, Opdragelse
og Sædelighet, i alt talte han det nyes Sak. Der møter i disse Bøker
teoretiske Diskussioner, vi spares ikke for lange videnskapelige
Utredninger, og saa springer der igjen frem den mest sprudlende
Menneskeskildring. Slik i „Det flager“ Opdragelsesteori Side om Side med
den vidunderlige Ungpikeskildring „Generalstaben“. Naar Bjørnson
er paa sit høieste forstaar han at faa alle Kræfter, Diskussion,
Sjæleskildring, Natur og
Menneskelighet samlet til en
Helvirkning som overvælder.
Fremfor alt i første’Del av „Over
Evne“. Dramaet er rettet
mot Undertroen, men her
blir Underet virkelig. Det
fornemmes i den hysteriske
Hustrus Sygdom, det er i
Pagt med Naturens Vælde,
det lyser av Prestens Tro og
Mot, det toner i hans Bøn
og Sang. Sneskredet ruller,
— med ett er det splittet.
Masserne strømmer til og fra
alles Blik skinner
Forventningen, endog Presterne
gripes tvers gjennem alle
teologiske Talemaater: nu maa :
Underet ske. Og det sker. Bjørnson.
Men ved Fuldbyrdelsen
brister Hustruens Hjerte og Mandens, da hans første Tvil er vakt
derved. For Underet er over Evne..Slik er Bjørnson i sin fulde
Digtermagt. Menneskene, de enkelte og Masserne, ja selve Naturen
taler med om det han vil de skal forkynde. Det er ingen
begrænset Handling. Det er som alting fanges ind i Begivenheten.
Imidlertid hadde selve Jordrysteren Henrik Ibsen langsomt og
grundig foretat sin Forvandling. Der var gaat Verdensrevolution i hans
religiøse Grublerier, han digtet sit store Verk om Keiser Julian,
Oprøreren mot Kristendommen, som bare opnaadde at gjøre
Kristendommen til en levende Virkelighet, der hvor den hadde været en
Løgn. Verset fra Per Gynt og Brand lot han falde, og talte i Prosa.
Langsomt gik det op for ham at selve Prosaen, Dagliglivets jevne
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
