Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Naturalismens Spredning og Omforming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 GERHARD HAUPTMANN
— han maa gaa tilgrunde i Konflikten, han er ikke av de sterke. Han
følger de gamle Skikker og heiser det nyes Fane, men han kan ikke
gjennemføre noget. Han blir den „overflødige“ i ny Utgave. Men hans
Strid og Lidelse, Omgivelserne som klemmer ham, den nye Aand som
sprænger i Brystet, — dem føler man i hver Scene. Dog, Hauptmann
blir ikke staaende ved det enkelte Menneske. Sit fulde Mesterskap
naadde han først i „Die Weber“, hvor Helten blev det hele Folk. Den
ne schlesiske
Væverbefolkning saa man undertrykt,
forkuet, tyranniseret. Man fulgte
Oprørets Seir og dets
Vildskap og dets Mangel paa
Organisation. Militæret gjør det
av med Revolutionen, det
hele er forgjæves og
Soldaterkuglen rammer blindt,
træffer den trofaste og
nøjsomme Sliter. Alle Folkets
forskjellige Typer og
samtidig dets eiendommelige
Egenart traadte en her
levende imøte. Denne
Sammenhæng med Folket gav
Hauptmanns Digtning ny
Glans og den skulde føre
£L ham ut over Naturalismen.
Hauptmann. Om disse samlet sig en
hel Skare av Dramatikere —
— Richard Voss, Max Halbe, Ludwig Fulda —; hos dem alle
talte Dramaet om Livets Nød og Lidelse, snart fik Samfundet sin
Krigserklæring, snart saa Dramaet bare fortvilet paa Forholdene.
Men ingensteds var man i Tvil om hvad disse Unge mente om
det existerende Samfunds Verd.
Den nye Tids Roman i Tyskland fik sin Mester, ikke i en av de unge,
men i en gammel Herre, som gik over i de Unges Leir og skrev sine
bedste Bøker paa sine gamle Dager. Det var Theodor Fontane. Han
tegner sit ideale Portræt i sin sisste Bok, Der Stechlin, den gamle
Kavaller som forklarer at man skal elske det gamle, men leve med
i det nye, som er stædig i sine Sympatier og Antipatier, altid frisk og
Original fror
Ori al fron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
