Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Naturalismens Spredning og Omforming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THEODOR FONTANE 193
ærlig, altid Gentleman og Festens Midtpunkt, hvor der er Fest, men
som ikke duer hverken som Politiker eller som Finansmand. —
Fontane har først og fremst det Blik som ser, han forstaar Konfliktene,
han føler dem som uundgaaelige. Han ser ogsaa al Humbug her i
Verden, og hans Trøst er at den røber sig selv. Han er Verdensmand,
som Verdensmandđd lar han sin Stil gnistre av Kvikheter og bonmots
og har Glæden ved at ta sine Folk paa Kornet. Men som Verdensmand
har han ogsaa sin dype
Resignation. Det maa saa
være. Forholdene hersker over
Menneskene. Men derfor
blir ikke Livet mere
værdifuldt. Hans Roman
,Irrungen Wirrungen“ vakte
Storm. Det er en ganske
jevn Fortælling om den
unge Løjtnants
Kjærlighetshistorie først og hans
Ægteskap med den rike unge
Blondine efterpaa. Men
hvor er hans lille
stilfærdige Vaskerpige nobel i sin
Enkelhet og hans livlige
og dog korrekte unge Frue
ordinær og indholdsløs!
Vurderingen var oprørsk, Th. Fontane.
og den føltes saa meget
hvassere, fordi Forholdene var skildret som ganske hverdagslige.
Slik fik Grossererfrue-Idealismen, som trivedes saa godt blandt
Berlins Storborgere efter 1871, sin Paapakning i „Frau Jenny
Treibel“. Hun smykker sig med Poesi og Ungdomssværmeri; det
er forlorent, og det gjør hende taktløs og paatrængende. Hun selv
føler ikke Uegtheden, fordi hun er uredelig helt igjennem. Det
viser sig da ogsaa at hun er mere pengehovmodig end sin
prosaiske Mand. Hun sørger for at hendes Søn ikke gifter sig under
en halv Million.
Men Fontanes Kunst har dypere Maal end at gi satiriske
Samfundsportræter. Han ser Menneskenes Skjebne, og han skildrer den
med Tvisyn, i det ytre som den taapelige Tilfældighet, i det indre
som den lovbundne Nødvendighet. Effie Briest falder for den første
Bing 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
