Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Naturalismens Spredning og Omforming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 FRIEDRICH NIETZSCHE
Nietzsche driver Radikalismen saa langt at den slaar over, ikke
i Reaktion ‚men i Mystik. Var Tiden individualistisk, saa drev
Nietzsche Individualismen til den Ytterlighet, at han mente at hver ny Aand
skal skape nye Værdier. Pligten skal han møte med et Nei. Verden
skal bli sterk, Viljen til Magt er dens Grund. Bli haard! Støt til den
vaklende svake, for det er bedst for Verden at han styrter om. Elsk
ikke din Næste, men det fjerneste, Fremtidsmaalet! Mennesket skal
: vokse op mot Overmennesket.
Men til trods for at denne
Fremtidstanke behersker Nietzsche
helt, følte han Livets Herlighet
saa mægtig, at han forkyndte
dets Evighet. Hvert Øieblik er
Verdens Midtpunkt. Alt forandrer
sig, og dog kommer alt igjen.
„Den dype Lyst vil dyp Evighet“.
Det ga en ny romantisk
Livsbetragtning, som mere end noget
andet drev Tiden ut over
Naturalismens Ramme. Det ga et
videre Utsyn, et længere Maal end
at virke paa sin Tids Samfund.
Senest vinder Naturalisme og
Problemdrama Indgang i Eng-
George Meredith. lands Literatur, ja, man kan van-
skelig tale om Naturalisme i Ro-
manen. Den engelske Romans Tradition fra Aarhundredets Midte
holdt igjen. Det engelske Drama derimot hadde ingen Tradition, det
hadde i det nittende Aarhundrede væsentlig staat udenfor Litte-
raturen. Skuespillerne hadde levet paa at spille Shakespeare og
hadde glemt sin egen Tid. Den nye Aandsretning vakte da det
engelske Drama op av en hundredaarige Søvn.
Den engelske Roman i Dickens’s og Thackerays Tid hadde hat
mangt skarpt Ord til Samfundet og mangen bitende Karikatur av
Samfundets Spisser. Ja, denne agressive Tone overfor Samfundet er
sterkere hos dem end hos de følgende. Og dog merker man hos de
yngre Forfattere — Meredith og Hardy er de betydeligste av dem —
en Revolution i Sindet, en Trang til at stille Værdierne paa Hodet,
en dyp Samfundspessimisme, som er de ældre Forfattere fremmed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
