Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII. Naturalismens Spredning og Omforming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NY RETNING I DEN ENGELSKE ROMAN 197
Den ældste er George Meredith, han er jevnaldrende med Ibsen.
Og der er noget hos ham som minder om Ibsen. Hans Tanke er
ubønhørlig konsekvent, han gaar ikke paa Akkord, han ynder det
paradoxe i Karakterer og Situationer og hans Ironi er
alt-gjennemtrængende. Det gjør ham til en litet tilgjængelig Forfatter, og end
mere skræmmer hans Stil; den er knudret og barok, men glimter i
tusen Nuancer, suggererer utallige Indtryk, skimrer av mangfoldig
Liv. Han er først og fremst Psykolog, Handlingens ytre Forløp tok han
ofte fra Memoirer og historiske Skildringer, men han oplevet
Situationer og Personer i sin Tanke, analyseret, veiet og maalte dem.
Men det blev ingen abstrakt Analyse. Paa Bunden hos Meredith laa
en Sundhet og Frodighet som fik Personer og Scener til at træ
lysende frem. Hans unge Piker er vidunderlig friske og yndige.
Dickens’s blegner mot dem. Han forstod at gi dem moderne
Intelligens og samtidig det raske Temperament, som gjør dem evig unge.
Overfor sin Tids Opfatning stillet han sig steil, hans
Yndlingskarakter er den unge Nevill Beauchamps som netop fordi han er Adelsmand
føler sig forpligtet til at gaa i Spissen som radikal Frihetsmand,
Adelsmænd skal være Førere. Beauchamps’s Retsfølelse hersker absolut
over ham; hvor han finder noget rigtigt, ofrer han ubetinget sig selv,
sit Rygte, sine Chanser. Sund, steil, temperamentsfuld falder han
igjennem ved Valget, fordi han utfordrer. Det er Merediths Ideal,
Ridderen i moderne Skikkelse, rede til Kamp mot alt Fortryk og al
Sneverhet.
Saaledes stillet Meredith sig til sit Fædrelands Opinion, hans
Heltinder er typisk u-engelske og hans Skildring er altid et Forsvar for
det som stiller dem i Motsætning til det regulære engelske. Netop
fordi de var fremmede, kaldte de paa Merediths Forstaaelse, og hans
Blik fandt det hos dem, som var Grundtrækket, og som gav dem sit
eiendommelige Skjær. Saaledes blir disse Romaner en sælsom
Blanding av Tankearbeide og det frodigste Livsinstinkt. De er
mangfoldige, de gjemmer Visdom, suget av rik Erfaring, de har et Blik som
ser, og de har ogsaa Scener som er ren Lyrik. De er præget av intens
Kunst og av genialt menneskelig Instinkt. Men de er vanskelig
tilgjængelige og barokke; de taler som om de betror Hemmeligheter.
Merediths Verden er det engelske Aristokrati, Hardy valgte sig et
Bondeland til Skueplass, han skrev sine Wessex-Noveller. Men det
var ingen Bondeidyl han skapte. Hans Romaner er tragiske, og den
tragiske Ironi er Drivfjæren i dem. Hardys Romaner handler om det
letsindige Tilfælde som hevner sig, og Følgernes Kjede ruller sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
