Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Naturalismens Spredning og Omforming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 FOLKELIVSBILLEDE OG SELSKAPSROMAN
ubønhørlig ut, til det ender med Død og Undergang. Menneskene er
ikke sin egen Skjebnes Herrer, den flettes av Tilfældet og av
Nødvendighetens Lov. Denne lunefulde Skjebne gjør de rolige rasende,
den fører den rene Tess Durbeyfield til Elskovs Synd, Fortvilelse,
Mord, og hun blir dog gjennem alle Rædsler den rene Sjæl. Og hvilke
Skjebnens Floker slynger ikke den bedaarende Sue Bridehead om
den stakkars „ubekjendte“ Jude. Hun er tro og lydig mot sin egen
Stemning, den hersker altid og ubetinget over hende, Men den
blir Utgangspunktet for
Skjebnemagten i hans Liv.
Ironien er hos Hardy
Livets store Lov. Utenfor
Rammen av disse Fortellinger
staar Hardys
verdenshistoriske Diktning „The
Dynasts“.
Omend disse i sin
Aandsretning er beslegtede med
Naturalismen og deltar i
den samme Aandskamp som
Naturalismen ellers gjør, er
de i sin Kunst langt fra
dens Program. I George
Mrs Humphrey Ward. Gissing fik Englands Litte-
ratur en Forfatter som
nærmet sig sterkere til Naturalismens Praksis. Han beskrev det han
selv hadet, Fattigdommens Verden, graa, skidden, nedrig, uten et
Lyspunkt. Men hans Roman blev samtidig en Intrigeroman efter
gammel Opskrift.
Imidlertid, Englænderne var for praktiske Folk til ikke at forstaa
Tidens Tegn. Selv i den aristokratiske Selskapsroman banket
Samfundsproblemerne paa, og i Mrs. Humphrey Wards Romaner kom de
til sin Ret. Det er hendes Fortjeneste at hun har git
Problemdiskussionen Plass i Romanen fra det engelske Societet. Hun kan ta bestemt
Standpunkt, hun kan ogsaa staa usikker men altid har hun Forhold
til Tidens Tanker, det være sig religiøse, sociale eller politiske. Sikrest
er hun paa det religiøse Felt, og hendes Bok om Robert Elsmeres
Trosskifte er hendes betydeligste Roman. Tidens Aand trænger sig ind
paa ham, han bryter med Statskirkens Tro. Han tror ikke længer paa
Kristus som Gud, men Kristus som Aand lever og er ham umistelig.
Og han kjæmper sin Kamp for ved denne sin ærlige Bekjendelse at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
