Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIX. Strømninger efter Naturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„HEIMATKUNST*“ 229
Slegt ser man saa Selskapsliv og Byliv, hver liten betegnende Ting
fremhæves omstændelig.
Paa samme Maate er Hansestaden Bakgrunden i Ricarda Huchs
„Ludolf Ursleu“. Ogsaa her ser vi Familien for os. Men vi ser først og
fremst de to Elskende Ezard og Galeide, den forbudte Elskov er som
et hemmelig Baand mellem dem, og dog er det som alle ser dette
Baand, som alle ser fra ham til hende og ved hvert nyt Dødsfald
føler at nu er Veien mellem dem ryddet for en Hindring. Og naar
man ser deres Blik mot hverandre, spør man: hvem er den næste
som skal fældes for deres Skyld? Urokkelig holder denne Elskov ut
til alle Hindringer er faldt, det er som om en Dæmon arbeider for
den. Og saa falder pludselig den vilde og forvirrede Lidenskap for
en anden over hende.
Jedeverdnen i det gamle Berlin tegnet Georg Herrmann i „Jettchen
Gebert“ og „Henriette Jacoby“. Skildringen er langt utspunden,
Karakteristiken haardhændt, men hvor egte er ikke Skildringen av
hvordan Berlinerne ligger paa Landet i Landsbycrne omkring Byen før
1850 . Og hele Hjemmets Atmosfære virker om Menneskene. Denne
Smak for Hjemmets gamle Miliø slog fast Rot hos det tyske
Publikum, og i denne „Heimatkunst“ fik Tyskland en Retning som
hverken var særlig romantisk eller naturalistisk, men var i fuld
Overensstemmelse med Tyskernes Hjemkjærhet, og i sin Form præget av
deres Grundighet og deres Nøjagtighet i Detaljen.
I Ruslands Litteratur blev Naturalismen den fremtrædende
Retning. Naturalisme som den usminkede Sandhet, som Avsløring av
Livets Græsseligheter møter vi nok baade hos Dostojevski og hos
Tolstoj. Men hos begge er der over alle Rædsler en høi Himmel, en
dyp religiøs Stemning og Tro hos Dostojevski, en høi moralsk
Løftning hos Tolstoj. Hos det nye Slegtleds Mænd er Skildringen ført
tilbake til Jorden. Anton Tschechov er en glimrende Skildrer i det
smaa, jevnbyrdig med Maupassant. Hans smaa Fortællinger kan være
fyldt av det muntreste Galgenhumor. Der er høitidelig Begravelse
eller der er et gaadefuldt Mord, og naar alt skal til at slutte, finder vi
den begravede lyslevende og den myrdede sitter glad og vel tilmode
bortgjemt i en Krok. Men bak Lystigheten griner Forakten,
Haabløsheten, Fortvilelsen. Den unge Mand bryter med Overklassens
Ørkesløshet og vil leve som Arbeider. Omkring hans nye Tilværelse
flokkes Smaabyens fine Folk i Latter eller Indignation. Hos en ung Pike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
