Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Strømninger efter Naturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 VERGA
til at ville og at handle. Han blir revet hen i en tilfældig Lidenskap, han
spiler sig op til Hissighet mot Samvittighetens Røst i sit Hjerte. Og
for et intet ødelægger han saaledes Livet for den Kvinde han elsker.
Da hun saa er blit en andens Hustru, kan han ile hjem til hende,
ofre sin og hendes Sjælefred ved at færdes om hende, dyrke hende
i en Tilbedelse, elske hende med en Evne til Forsakelse, uselvisk,
offervillig til det ytterste.
Lidenskapen er forklædt som
Ømhet. Men det er en Ømhet
som skaper Kval og som
ender med at pine Livet ut av
hende. Over denne tragiske
Handling har Forfatteren
utgyt det mildeste Skær av
Vemod. Skjønt vi stadig føler os
en Tomme nærmere
Fortvilelsen, jevnes tilsynelatende alle
Motsætninger blidt. De gode
fine Mennesker lider sin Kval
med den stille Fatning, som
bunder i Følelsen av at de er
av ædel Rot og at de føler sig
forpligtet som Smertens Adel.
Roman og Drama er
Menneskeskildringens og
Samfunds-G. d’Annunzio. skildringens Digtarter. Rundt
om i Europa meter os i den-
ne Tid Motsætningen mellem den Retning som vender sig utat
mot Samfundet, anklagende, dømmende og den som vil fordype
sig i Menneskehjertet eller løfte sin Menneskeskildring til ideale
Hoøider. I Hollands Litteratur staar ved Siden av hverandre en
ubarmhjertig naturalistisk Dramatiker Hermann Heijermann, og
en bløt psykologisk Mystiker Fr. van Eden. I Italiens Litteratur
har Verga git en ordknap Skildring av sicilianske Forhold.
Sterke Lidenskaper driver Handlingen, og de fornemmes end
vildere, fordi disse Mennesker neppe aapner Munden, de handler
med sammenbidte Tænder. Forfatteren fortæller det grusomme
som noget selvfølgelig. Det er som vi i hans „Røde Malpelo“
ser ind i en social Afgrund. Naar denne Unggut sitter om Natten
ute og grubler er hans Ord og Tanker hverdagslige, men der er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
