Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - X. Det ingemannske Hus. — Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret. 41 7
Samkvemmet med andre Mennesker var dog
Ingemann for kjært til, at han ikke skulde sætte
sig i Rapport til dette Røre. Det var ham ikke
muligt at lukke sig ude fra Verden saaledes som
hans Hustru. (Biot at mindes om Tidens Gang
var hende i den Grad imod, at hun stækkede
Slaghammeren paa sit Stueur, saa den slog
lydløst i Luften). Kunde Ingemann end ikke komme
ud af sit Bur, vilde han dog slaa sine Triller saa
lydeligt bag Vinduesruden, at det skulde høres
udenfor. Dramaerne „Renegaten* og „Salomons
Ring", den lyriske Digtcyklus „Kjærlighed og
Politik", Æventyret „de fire Rubiner" og
Fortællingen „den stumme Frøken", alle fremkomne
i Tidsrummet 1839—50, indeholde mangfoldige
Vidnesbyrd om hans Stemning lige overfor hin
Periodes Bevægelser og hans Skjøn af deres
Betydning. Dog gjøres der kun i Æventyret et
Digterforsøg paa, at fremkomme med et positivt
Bidrag til Løsningen af Tidens Opgaver; de
øvrige Arbejder ere rent negative.
Man kan ikke sige, at disse Tidsrørets Fostre
høre til Digterens daarligere Præstationer; men de
ramme dog langtfra Hovedet paa Sømmet.
Ingemanns poetiske Divinationsevne har gjort ham det
muligt, formelt at tilegne sig Tidens Ideer; men
han har ikke mægtet at traade i noget reelt
Forhold til dem, d. v. s. fattet deres dybeste Grund.
Hvor skulde ogsaa han. der trods sine tarvelige
*7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
