Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - X. Det ingemannske Hus. — Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 De’ ingemannske Hus. —
Ungdomsvilkaar aldrig havde kjendt til Sult eller
Ned, have kunnet leve sig ind i Socialismens
eller Communismens Idé? Hvorledes skulde han,
den lykkelige Digter, for hvem Alt, trods lidt
Polemik, havde føjet sig heldigt, han, den fromme
Mand, i hvis Nærhed sjælden noget Uretfærdigt
var sket, hvorledes skulde han finde særdeles
Anledning til at tvivle paa en retfærdig Guds Styrelse
af Verden og Førelse af Menneskene til det’
Bedste? — Ingemann havde aldrig og fik aldrig
lært at kjende Sjælens fortvivlende Søgen efter
Retfærdigheden i Tilværelsen; denne Søgen, der
er Verdenssmertens egentlige Aarsag. Derfor er
hans Opfattelse af Byronianismen i „den stumme
Frøken" (Jægermesteren) og i „Kjærlighed og
Politik" (XXIV) borneret, og hans Bedømmelse
af de radikale Jøders Angreb paa det bestaaende
Samfund ubillig. I Heinrich Heine og „det unge
Tyskland" saa Ingemann ikke Andet end en Flok
æsthetiske Flanører og karaktérløse
Reflexions-magere, som biot snakkede om Samfundets Brøst
forat behage sig selv; men som, naar det kom
til Stykket, i Grunden ikke havde Andet end deres
egne lumpne Interesser i Sigte. — Forat skamme
den jødiske „Renegat Zadok" ud, stiller han ham
ved Siden af en troende Musselmand, den
idealistiske „Sultan Selim". Ved et Tilfælde redder
Zadok dennes Liv, og overøses nu med
Velgjerninger. Imponeret ved Renegatens flotte Dia-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
