Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• 456
Sidste Leveaar og Digtning.
Og Guldet han hørte klinge,
saa Sangene lød igjen,
som Folkenes Tunger skal bringe
til kommende Tider hen.
De tusende Barnestemmer
med Morgen- og Aftensang
han dybt i sit Hjærte fornemmer
derinde fra Hornets Klang.
Og Toner af Psalmer lyde
der ud fra dets gyldne Bund,
som Englenes Roster, der byde
Velkommen i Morgenstund;
og Straaler af alle Drømme
med Haab og Forlængsel i
sig samle derinde og strømme
forjættende ham forbi.
Saa rig under Aftenskygger
han skuer sin Herlighed,
mens luende Purpuret bygger
sit Guldslot i Vesterled,
til Natten sig sammen drager
og Evighedsharpen klang,
da frejdig sit Guldhorn han tager
og tømmer det sidste Gang. —
Nu blev Drikkehornet afdækket og overrakt
den Gamle. Det var sjælden skjent og forfærdiget
af det fineste Guld; det hvilede i gjennembrudt
Arbejde af drevet Selv og var rigt besat med
Diamanter, Rubiner og Smaragder; Foden dannedes
af fem Underjordiske, paa Siderne fandtes Figurer
af Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Dronning
Dagmar, Bisp Absalon, Niels Ebbesen o. fl. Alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
