Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Kirkelammet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkelammet. 549
Saa taled den Gamle. Med taarefuldt Blik
Den Pigelil I-ammet fremledte.
Og krandset, med Barnet det dandsende gik
Didhen, hvor dets Grav de beredte.
Selv sprang det i Hulen; det Pigebarn græd;
Men dog gjennem Taarer hun smiled,
Og kasted Smaablomster i Hvælvingen ned;
Fro I.ammet paa Blomsterne hviled.
Tilmuret blev Graven, mens Psalmerne lød,
Og Vievand Grundvolden væded;
Snart Kirken sig reiste, hvor Taarerne Hød,
Og Offeret Værket nu fredcd.
Men sorgfuld i Hytten den Pigelil sad
Hos Gubben i Skoven, og sukked;
Endnu sang hun Psalmer, naar Oldingen bad;
Men aldrig et Oie hun lukked.
Hver Nat stod hun op og paa Stjernerne saae,
Som tjernt over Kirken nedfunkled;
Og saae hun et Lam mellem Buskene gaae,
Blev Oiet af Taarer fordunklet.
Saa sad hun ved Vindvet i Skovhytten der
En heihellig Julenat ene,
Og saae baade Maane og Stjerneskjær
Gjennem Bogenes rimfrosne Grene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
