Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Kirkelammet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 Kirkelammet.
Og see! — da dandsed for Hyttens Dør
Et Lam, som med Krandse omvundet;
Saa glad ret aldrig hun følte sig før
Men see! nu var Synet forsvundet..
Dog var det, som Barnet det Vink forstod:
Et Julekvad fro det istemte,
Saa slumred det ind ved den Gamles Fod
Og al sin Kummer forglemte.
Af varslende Drøm den Gamle opfoer
Død laa ved hans Fødder den Spæde;
I Sneen ved Døren han kjendte de Spor,
Som Kirkelammet mon træde.
Snart Pilgrimmen døde og lagdes i Jord;
Ved Sneverriis hvile hans Bene.
Gudfrygtige Bonde kvæget sig troer,
Naar han beder paa Gravhøiens Stene.
End ganger det Sagn over Land, over By:
— Helt sælsomt det er at fornemme —
Hver Gang der en Kirke skal bygges af ny,
Et Liv den i Grunden maa gjemme.
End ganger et Sagn over viden 0:
-— Saa underligt er det at høre —
Hvergang der et lidet Barn skal døe,
Det Kirkelam dandser for Døre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
