Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
denne kassen — det støter og tumler saa rasende gildt
saa."
Jeg fik en brændende lyst til at forsøke, glemte med en
eneste gang at brystet skulde ut og maven ind, tok et dygtig
tak i kassen, og der hadde vi den oppe. Karsten satte sig op
foran, jeg bak, og nedover gik det. Ja det kunde nok hænde
at den støtte og tumlet. Jeg trodde jeg hadde rystet istykker,
især i den værste knækken midt i bakken, men hvorledes det
gik til eller ei — knak, sa det i kassen, jeg pladask i bakken
paa den ene kant, Karsten op i sneen paa den anden, mens
stumpene av kassen fløi nedover like mot gamle madam Lands
vedbod, saa det gav et voldsomt klask i væggen. Begge mine
lysebrune hansker sprak midt indi haanden, saa voldsomt slog
jeg hænderne i bakken, og mit venstre knæ gjorde bestialsk
vondt, saa jeg knapt kunde reise mig.
Gamle Kristen vedhugger kom ut i madam Lands
vedbod-dør, med sine rødsprængte kinder og halte op i bukserne sine.
„Dat ho?" sa Kristen vedhugger.
Jeg værdiget ham ikke et svar. Karsten var lynende sint.
„Det var din skyld det, mor, det var du som var saa tung
og ekkel — og nu er den kassen istykker, og vi som skulde
bruke den i eftermiddag naar vi skal ha krig."
„Krig? — med hvem?"
„Med Tangenguttene vel — hvorfor skal de ha den store
kleiven for sig alene, og alle vi andre guttene inde fra byen
kan aldrig faa komme der med en eneste kjælke engang før
de farer paa og juler en — og vi har jo bare denne fillebakken
her at rende i, vi."
„Fillebakken — du!"
„Ja jeg kalder det en fillebakke at rende i, naar ma’m Lands
vedbod staar like klos ned for bakken og stænger, saa en
næsten maa vri benene av sig for at faa svinget rundt ned i
Kirkesletten — men nu har vi holdt krigsraad, og i eftermiddag
skal vi jule dem grundig op og ta bakken."
Det hørtes forfærdelig interessant.
„Hvad tid skal dere slaas da?"
„Aa, du maa nu aldrig tro at vi vil ha dere piker med —
det skal du være blaa for at faa vite, mor."
Karsten vilde altid late som han hadde greie paa alting
hvad guttene hadde sig imellem, og saa kommanderte de ældre
guttene ham saa lystelig, saa — men det vilde han naturligvis
aldrig være ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
