Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
gamle kjoler med bitte smaa, korte liv og store pufærmer. Paa
hodet hadde hun en liten grøn fløielslue; nedenunder luen hang
Massas store askegule haar nedover ryggen. — Mina var klædt
i ældgammel silke fra top til taa, brunblomstret silkekjole med
slæp, grønt silkesjal og en stor hvit silkehat som gik fremover
kindene. Da de andre var færdige, var der ingenting igjen
til mig; jeg maatte derfor ta et hvitt underskjørt, en hvit
nattrøje og en stor gammel italiensk straahat fra mammas ungdom.
For at pynte mig litt op tok jeg en pen utskaaret national-tine
i den ene haand og en rød parasol i den anden. Allesammen
hadde vi naturligvis masker, store papmasker, som gik nedover
haken, med vældige næser og sterkt røde kinder.
Aa for et maaneskin det var den aften! Jeg skulde gjerne
paatat mig at læse en hel side av en engelsk salmebok i bare
maanelyset. Dere ved saadanne engelske bøker med fin, gnidret
tryk. Og der stod vi nede i vor bakke, græsselig oplagt til
alskens skøierstroker. Jeg vet ikke hvem det var som foreslog
vi først skulde gaa til madam Land, men vi var alle tre
øieblikke-lig villige. Vi listet os sagte op ad hendes gatedørstrap. Men
nu vilde ulykken at madam Land har et stort jernlod paa sin
gatedør, forat den skal smelde igjen av sig selv, skjønner dere.
Hvorledes det nu gik til, vet jeg ikke -— vi gik sandelig saa
forsigtig i døren — jeg har snarest en mistanke om at det var
en lumskelig fælde madam Land opstillet for saadanne sene
gjester som os — for jernloddet for med et dundrende smeld
i gulvet. Vi blev saa forfærdet at vi alt stod paa spranget ut av
den mørke gang igjen, da madam Land og hendes mand —
for ma’m Land har virkelig en mand, endda aldrig nogen
snakker om ham — kom styrtende ut med lampe og lys.
„Nei tak," ropte madam Land, saasnart hun fik se os,
„saadant noget juggel vil jeg ikke vite noget av. Ut med dere
igjen — og det fort."
„Nei, lille Marie," sa hendes mand — han er fra Danmark,
Land, og snakker saa søtt og klusset — „du skulde dog bede
smaafrøknerne ind, det er ikke folk fra gaten dette — Marie."
Land var tydelig nok blit imponert av Minas silkedragt.
Madam Land brumlet noget om at det var hende likefett
hvad-slags folk det var; men Land hadde alt aapnet døren og bad
os yderlig artig „spasere ind" Det var hett som i en
bakerovn inde i stuen, og en tobaksrøk saa tæt og kvalm at jeg
trodde jeg skulde miste pusten bak masken. Land bukket og
bukket og satte tre stoler frem midt paa gulvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
