Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Nu hadde vi avtalt hjemme at vi bare skulde tale P-maal,
for da kunde jo ikke et menneske kjende os.
„Er det tillatt at spørre hvor disse tre nette unge damer
skriver sig fra da?" spurte Land.
Massa tok ordet, men hun hadde aldrig været flink i P-maal,
derfor gik det ogsaa rent galt.
„Pra-Pra fan-tan-ti-si-pi-ti-si-hi —" det gik rent i ball for
hende. Mina og jeg kvaltes næsten av latter og varme.
„Hillemænd," sa Land, „det er nok langveisfarende folk
dette, du maa komme med en skjænk, lille Marie."
Marie saa ikke ut til at være meget villig til at skjænke os
nogen ting, men hun gik da bort til et hjørneskap og tok frem
nogen kaker. Det var nogen bleke, dødstekte „fattigmand" —
naar „fattigmand" er fæl, er den fæl tilgagns, vet dere. Jeg
gruet før jeg ståk en bit i munden. At spise kake naar en
har maske paa og ikke større mund end en sparebøssespræk,
har nu forresten ogsaa sine vanskeligheter. Den smule jeg fik
ind, smakte av kamfer, saa madam Land hadde vist sin medicin
i samme skap som sine kaker.
„Kanske smaafrøknerne har lyst paa et glas øl," sa Land
pludselig. Han saa ut som han selv alt hadde drukket nogen
glas.
„Nei tak — nei-pei — tak-pak" — vi reiste os alle tre.
Det var forresten vist Land som selv hadde lyst paa det, og
tænkte han skulde lure sin Marie paa denne maate.
Vi neiet og neiet, Land bukket og skrapet og fulgte os ut,
halvfuld og smilende; madam Land vridde gatedørsnøklen om
med et smeld da vi stod paa trappen, og jeg hørte gjennem
døren at hun sa noget om den langbente byfogdens unge.
Aa, hvor vi lo! — madam Lands „fattigmand" hadde vi
allesammen i lommen.
„Nu gaar vi til madam Pirk," sa jeg.
„Er du gal, Inger Johanne, vi tør ikke — hun er meget
værre end madam Land."
„Jo, det er saa rasende snodig — kom — kom bare — kom."
Vi listet os saa stille som vi kom for at stjæle, ind i madam
Pirks kjøkken. Der var belgmørkt, det lyste i nøkkelhullet inde
fra stuen.
„Hys — s — ti stille" — madam Pirk hostet inde i stuen;
vi kvak i allesammen: „Nu kommer hun vist."
Atter stilhet — halvkvalt latter ute hos os.
„Nu kremter jeg," hvisket jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
