Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
„Aa jeg skal ned og dræpe to haner hos klokkeren," skrek
Thora opover til os.
„Vent litt, skal du faa se Niagara."
„Aa-for-noe?"
„Vent litt, skal du faa se noget rart."
Karsten og jeg grep hver vor staur og rev dæmningen ned
i en lynende fart. Hvorledes det egentlig gik til, vet jeg ikke
rigtig, men vi kom til at rive væk nogen store stener vi ellers
aldrig pleide at røre, og dermed tok hele fossen en ganske
anden vei, braket og skummet; der var ikke ørenslyd at faa —
den var rent ut storartet.
„Hurra," skrek Karsten og jeg.
Men midt under fosseduren skar der et voldsomt griseskrik
nedenfra jordet op til os. Fossen duret, og grisen storskrek
værre og værre. Det faldt mig ikke et øieblik ind at
grise-skriket stod i forbindelse med vor fos. Vi kunde ikke se
noget nede i jordet deroppe fra hvor vi stod. Jeg synjes
rigtignok at Thora Heia opførte sig høist besynderlig. For
istedenfor at staa rolig og beundre fossen som vi hadde ventet hun
vilde gjøre, begyndte hun at skrike og rope og peke og fegte
med armene; tilslut tok hun benene paa nakken og vasset
gjennem det vaate græs, like bort under heien og skrek og
ropte uavladelig. Nedenfra kom der efterhaanden mange
stemmer, som ropte i munden paa hinanden; men fossen duret og
gik, for der var, som sagt, fælt meget vand i bassænget den dag.
Og alt dette skedde i meget kortere tid end jeg skriver det,
kan dere vite. Jeg hørte Søren murmesters rasende stemme
der nede:
„Og slikt skal være tillatt — nei, det skal de svi for —
om det saa var sjelve —"
Der kom en pludselig mistanke op i mig:
„Du Karsten — det er visst gaat noget galt med fossen —"
„Jeg skal springe ned og se —"
„Nei er du gal — gaa ikke — hører du ikke hvor rasende
Søren murmester er —"
Hele det store bassæng var strømmet ut; vandet rislet nu
ganske fint og smaat. Der kom Søren murmester frem i
jordet, saa han kunde se opover til os. Det er en gammel mager
mand i hvite murerkiær og med en frygtelig spids hake. Han
var rød i ansigtet som en kokt hummer, fegtet med armene
og skrek:
„Naa, det er godt jeg har vidner paa dere — rakkerunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
