Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
— sætte vandspruten like paa folk — ja dere skal svi for det
— dere skal svi — to grisunger er døde, og det staar paa
livet med de andre — har der aldrig været proces før, saa
skal der bli det nu, for slik uretfærdighet — — — jeg gaar
til far deres og forklager dere paa flyende flekken."
Og Søren murmester la ivei i frygtelig fart opover bakken
— op paa kontoret til far.
Karsten og jeg saa et øieblik paa hinanden.
Jeg hadde en dunkel tanke om at det var vist bedst at
flygte med en eneste gang.
„Hvor skal vi gjøre av os?" sa Karsten, „skal vi gjemme
os oppe i heien i hele dag?"
„Nei det ér nok bedst at gaa ned allikevel, allerbedst vi
gaar med en eneste gang — vi maa ned og forsvare os for
Søren murmester."
„Ja, kanske han sier vi satte fossen paa grisen hans
med vilje."
Far stod paa trappen, og Søren murmester nede i gaarden.
Slik som Søren bar sig! Han vred hænderne sine og graat
og truei.
Far hadde en rynke mellem øinene, da var han altid sint:
„Hvad er dette for noget, har dere dræpt to grisunger for
Søren Sørensen?"
„Fossen vor gik i grisehuset hans istedenfor i jordet,"
sutret Karsten.
„Forklar hvorledes det gik til," sa far til mig. Og jeg
forklarte altsammen nøiagtig; det var nok godt vi kom ned av
heien allikevel!
„Her er ti kroner for grisungerne, Sørensen," sa far, „og
dermed er den sak forbi mellem os."
Men for Karsten og mig var den ikke saa ganske forbi, for
jeg maatte slaa itu sparebøssen min og betale far tilbake for
grisungerne, og jeg hadde samlet penger helt siden jul, saa der
var over syv kroner i den — uf, det er ekkelt at grisunger
skal taale saa litet ogsaa — og hele eftermiddagen maatte jeg
sitte i arrest oppe paa kvistværelset for den fossens skyld.
Karsten fik bank, han; sparebøssen sin maatte han ogsaa
gi, men der var ikke mere end femten øre i den. For Karsten
pirker altid pengene utigjennem sprækken paa sparebøssen naar
han vel har sluppet dem nedi.
Men det var vist sidste gang i hele mit liv at jeg laget fosl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
