Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
og saa holdt jeg i ham allikevel. Der reiste vi forbi fyret ute
paa Grønholmen. Fyrvogteren kom ut paa sin lille gule altan
og hilste; jeg svinget med paraplyen. „Hurra, my boys,"
ropte Singdahlsen; — „hurra, my boys," ropte Karsten efter.
Lille Magnus dumpet ned av sin bænk og svinget med luen;
men han stod bak mig, saa ingen saa ham. Det var et grulig
snodig reiseselskap igrunden.
Netop da var det at styrmanden kom for at jeg skulde kjøpe
billetter. Far hadde git mig en femkrone til reisepenger ;• for
da baade Karsten og jeg gik som barn, for halv pris, behøvde
vi ikke mere, sa han. Der stod jeg altsaa og skulde betale.
„Hvor gammel er du?" spurte styrmanden.
Nu har jeg altid hørt at det er uhøflig at spørre en dame
om hendes alder; jeg maa si at jeg hadde ikke det spor av
lyst til at fortælle den spidsnæsede styrmanden at jeg manglet
syv maaneder paa tolv aar.
„Hvor gammel er du?" spurte han igjen.
„Tolv aar," sa jeg raskt.
„Naa, saa betaler du for voksen."
Jeg vet ikke hvorledes mit ansigt saa ut i det øieblik;
indeni mig vet jeg at jeg blev yderlig forfjamset. Tænk, om
jeg ikke hadde penger nok, — ag saa var det løgn atpaa.
Nu har jeg bare en bitte liten pung, saadan en som man
bare faar tre fingre nedi. Jeg tok den vist temmelig hurtig
op — alt hvad jeg foretar mig, sker altid i saadan grulig fart,
sier mor; hvorledes det gik til, vet jeg ikke; men nok er det:
femkronen min sprat ut av haanden paa mig, utover rælingen
og utover sjøen.
„Ta den — ta den!" ropte jeg.
„Nei, det lar sig nok ikke gjøre," sa styrmanden.
„Ja — jo, sæt ut en baat!" ropte jeg. Alle passagererne
stimlet sammen om os.
„Blaaste femkronen bort?" spurte Karsten.
„Var det kanske den eneste?" spurte styrmanden. Aa, hvor
ekkel- han var. Kjøbmand Andersen og madam Tellefsen og
styrmanden lo alt hvad de orket. Karsten trak mig i
regn-kaapen.
„Jo, du er god; — nu sætter de os iland igjen fordi vi
ingen penger har; altid er du slik!"
„Skal vi iland igjen?" spurte jeg.
„Aa neida," sa styrmanden; „jeg skal gaa op paa kontoret
til far deres og faa pengene en anden gang, jeg."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
