Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
let, og saa længe puffet og lokket og trak jeg i Julegave, at
jeg fik den ind i smien, og klaven om halsen paa den. Hurra
— dette var moro — tænk, nu hadde jeg fjøs og ko og klave
ganske for mig selv alene!
Jeg rev av en mængde græs og la foran den, saa den
skulde da ikke sulte, og saa lukket jeg døren med en pinde.
Og saa maatte jeg naturligvis melke den — og melken vilde
jeg sætte op paa en hylde i smien — og kanske jeg kunde
kjerne smør, — fløtegrøt var det nu ingen sak at faa. Jeg
listet mig ind i kjøkkenet for at finde noget jeg kunde melke
i, men tante Kristine kom saa braat paa mig, at jeg ikke fik
fat paa andet end et pæglemaal. Det var jo temmelig litet til
det bruk jeg hadde for det, men jeg fik se at hjælpe mig
med det.
Jeg vet ikke om nogen av dere nogengang har melket en
ko, jeg kan ialfald fortælle dere at det ikke er greit at melke
en som sparker og slaar med halen, især naar en skal melke
i et pæglemaal. Endelig fik jeg det fuldt og satte det op paa
hylden. Det var jo rigtignok litt sotet og skiddent oppe paa
den hylden, men det skulde jeg nok vaske bort imorgen.
Julegave fik en ny forsyning græs, og saa gik jeg fra den for den
aften. Jeg hadde ikke sagt et ord om alle mine planer med
Julegave til noget menneske. Men om aftenen kom Gunhild
budeie aldeles forfærdet ind i stuen. Hun kunde ikke finde
Julegave noget sted, det var ikke langt fra at hun trodde det
var de underjordiske som hadde været paafærde, det skjønte
jeg paa hende. Der blev en hel opstandelse, især paa tante
Kristine.
„Ja ska, skal dere baade høre og se at der er hændt en
ulykke med hun Julegave "
Men saa maatte jeg jo fortælle hvor Julegave var henne,
og at det var mig som hadde sat den ind i smien.
„Ja ska, har jeg aldrig set slikt pikebarn," sa tante
Kristine, „ris skulde du ha, saa lang du er — at sætte koen ind
slik og gi den hverken vaatt eller tørt — —"
Ja tænk, jeg hadde glemt at gi den vand hele dagen, men
det turde jeg ikke si. Budeien var nede og hentet Julegave,
og saa var det forbi med den moroen. Og da jeg skulde se
til melken i pæglemaalet den næste dag, var der et saa tykt
lag av sot og støv paa den at jeg maatte gi den til Dan. Og
endda var det med nød og neppe at Dan vilde ha den.
Da vi hadde været en fjorten dage til paa prestegaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
