Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
kom, lot det til. Men saa kan dere tænke dere, at Antonette
Wium den dag ogsaa vilde begynde at ordne og stelle i
klassen. Men der kom hun tidsnok.
„Nei mor," sa jeg, „vil du værsgod sitte i ro, du — det
er mig som skal gjøre dette her — tænker du Bu vil ha slik
uro i klassen — værsgod sit i ro du, mor."
Og saa maatte Antonette sætte sig ved pulten igjen. Bu
sa ingenting; han var enig med mig,-det skjønte jeg tydelig.
Det er sandelig godt naar der er orden i klassen.
Bu er noksaa rar forresten; for ret som det er, naar det
er deilig veir, saa hænger han hele timerne utigjennem
vinduene og eksaminerer ut i luften, og saa sitter vi bak og
sier op lekserne Vi holder grulig leven da, kan dere vite,
men naar det blir for meget spektakkel bak ham, kommer Bu
ind av vinduet igjen og er sint.
„Det kommer igjen paa karakteren — det kommer igjen paa
karakteren, naar dere holder leven" — men det kommer aldrig
igjen paa karakterene, det vet vi godt, for Bu er igrunden
fælt snild.
Men Antonette Wium var blit forfærdelig fornærmet paa
mig, fordi ikke hun ogsaa fik lov at ordne og stelle i
klassen. Mens Bu var ute av vinduet, kom der med én gang en
papirkule i hodet paa mig. Inde i papirkulen stod der:
„Det er nu maate med vigtighet ogsaa, for der findes ikke
et menneske i verden som er saa vigtig som du, Inger
Johanne, vigtigperske, det sier mor ogsaa."
Pyt san, den tykke fru Wium, som gaar med hankekurv
og tvehake og opløste hakebaand paa gaten, bryr jeg mig aldrig
det grand om. Jeg skrev straks igjen en seddel:
„Enten din mor liker mig eller ikke, er for mig en
bagatel." Jeg maa rigtignok spørre om det ikke var godt sagt.
Der ringte klokken, Bu kom ind igjen av vinduet, gav ny
lekse, og saa var timen ute.
Naa, det var bra, for i dette friminuttet maatte jeg læse
paa Olav Kyrre — jeg visste ikke det snus om ham. Men det
blev nok ingen læsning, maa dere tro, for i samme øieblik Bu
lukket døren efter sig, för Antonette Wium paa mig og var
rasende fordi jeg hadde kaldt hendes mor en bagatel, sa hun.
„Det kan godt hænde at din mor er en bagatel,- men jeg
har aldrig kaldt hende det," sa jeg.
„Jo, du har," sa Antonette.
„Nei, jeg har ikke," sa jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
