Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
ben og skildpaddens findes ikke i hele byen, sier madam Knoll.
For Ljungkvist gjør ikke andet end fyre i ovnen baade
sommer og vinter for at varme persejernene.
Der er en foruten mig som kommer svært ofte op til
madam Knoll. Det er agent Kind. Han og jeg er det som
kommer der oftest. Agent Kind er fælt fordrukken med rød næse
med filipenser paa. Han sitter bestandig borte i
kakkelovns-kroken med hænderne mellem knærne og sier aldrig andet
end: Jo bevars," naar madam Knoll snakker til ham. Naar
han gaar, gir madam Knoll ham altid 10 øre. Jeg tror at
madam Knoll har været forlovet med ham i sin ungdom; men
det vil hun ikke være ved fordi han er saa fæl nu.
Undertiden naar Kind vil gjøre sig morsom, saa stiller han sig op
paa skildpadden; men da blir madam Knoll sint: „Jeg mener
De er desperat jeg, Kind — pine det arme dyret slik" — ikke
for det, jeg tror ikke det piner skildpadden at Kind staar paa det
tykke skallet; han ser ut som en skjæreving hele Kind, saa
der er vist ikke stor tyngde i ham.
Men en dag kan dere tro jeg blev forbauset; for langt
oppe i Storgaten møtte jeg madam Knoll og politibetjent Weiby.
Madam Knoll er næsten aldrig nedenfor trappen sin, ser dere.
Hun var rød som en kokt hummer i ansigtet, og haltet og
snakket uavladelig Weibys underlæbe stod frygtelig frem,
maven sat endda høiere oppe paa ham end ellers, syntes jeg,
han trippet og trippet, for han er gammel, Weiby. Jeg slog
naturligvis øjeblikkelig følge med dem.
„De har tyvstjaalet skildpadden min," sa madam Knoll —
„aa, det deilige arme dyret —"
„Hvem har gjort det?"
„Ja visste jeg det," sa madam Knoll sint, „saa hadde jeg
ikke behøvet at hente politi da — har jeg ikke gaat med det
daarlige benet mit helt op i Stubergkleven efter han Weiby —
uh, det rakkerpakket" —
Weiby undersøkte hele kvisten, pirket med stokken under
sengen og kommoden, og rystet teppet skildpadden pieide
ligge paa.
„Alt det har jeg gjort før, Weiby far," sa madam Knoll
fremdeles sint.
„Ja padda er væk hu," sa Weiby, underlæben hans stod
saa langt frem at en gjerne kunde sitte paa den.
„Padda," sa madam Knoll saa indignert at hun næsten ikke
6k ordet frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
