Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
„Vi maa aventere etter a," sa Weiby.
„Aventere, jo det skulde hjælpe stort det," sa madam Knoll.
„Aa er det De vil polti De da, madam Knoll," sa Weiby,
„naar De ikke vil gjøre hvad vi sier" — Weiby blev sint.
„Aa kald mig madam Hansen, som mit navn er, De far,"
sa madam Knoll, „forresten kan Dere gjerne gaa Deres vei,
jeg ser paa Dere at Dere fandt ikke skildpadden, om Dere
snublet i den."
Der var Weiby og madam Knoll rykende uvenner. Enden
blev at Weiby stabbet nedfor trappen igjen, og lovte at det
skulde vare længe inden han kom der igjen.
„Hvad gir du mig for saadan en," sa madam Knoll — „at
ryste teppet og se under sengen, som det var noget splinternyt
han fandt paa; han kunde da vite at det hadde jeg gjort før
— han finder ikke skildpadden om han gik paa hodet hele
byen igjennem — jeg saa det paa hele laget hans. Aa det
stakkars vildfarende dyret — tror du de som har tat den, vet
at den skal ha fire rosiner om dagen kanske — uh hu hu —
og en gulerot! Ja det sier jeg," sa madam Knoll og tørret
sine smaa øine; „at finder du skildpadden, skal du faa den
spilledaasen som spiller melodien Bim, bam, bilibum, bum, bum
— og det med tak til."
Du verden, tænk den nydelige spilledaasen!
Saa begyndte den tiden jeg gik og lette efter skildpadden.
Det var igrunden snodig, kan dere tro. Akkurat som jeg
skulde være en politispion. Folk sa rigtignok at jeg ikke
dudde til spion, fordi jeg ikke var klok og betænkt nok, og
snakket for meget.
„Du, alle de steder jeg var og spurte efter skildpadden.
Inde i gaardene, inde i uthusene, alle steder, snakket med alle
kjærringer og alle barn. Oppe i alle heiene lette jeg efter
den. Nei, ingen hadde set noget „lignement" til et
saadant dyr.
„Naa," sa madam Knoll spørgende og saa over brillerne
paa mig knapt jeg hadde lukket døren op, „har du faat noget
spurlag paa det deilige dyret?"
En dag sa madam Knoll at hun trodde at Kind hadde tat
den, fordi han ikke hadde været oppe hos hende siden den
blev borte. Ikke for det, jeg trodde det ikke, for Kind er altfor
ræd madam Knoll til at han turde gjøre noget slikt, men jeg
gik allikevel der opover hvor han bor, en dag. Jeg fik Massa
til at følge med mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
