Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
„Nu," sa madam Knoll som sedvanlig, og saa over
brillerne i det samme jeg kom i døren. Jeg var saa forpustet at
jeg næsten ikke kunde snakke; jeg bare viste hende hvad jeg
hadde i forklæet. Madam Knoll slog hænderne sammen; men
da hun saa den var død, begyndte hun at graate.
„Det er Kalle som har gjort det," sa jeg.
„Kalle!" — ropte madam Knoll — „gi mig svaberen,"
ropte hun endda høiere; brillerne hang paa det ytterste av
næsetippen hendes.
Da hun fik svaberen, dunket hun i gulvet og ropte
„Ljung-kvist", saa de hørte det langt ned i gaten. Ljungkvist kom
farende op med briller paa, og syring paa fingeren og en naal
med lang traad holdt han mpllem fingrene — hart trodde mindst
huset brændte, saa forfærdet saa han ut.
„Se her," så madam Knoll dirrende i maalet, „se Her hvad
sønnen Deres har gjort," hun la skildpadden paa ryggen, forat
Ljungkvist med én gang skulde se hvor død den var, og
præsenterte ham den paa den maate.
„Hvad — hva — hvad skal det bety?" spurte1 Ljungkvist.
„Bery," sa madam Knoll, „det betyr at jeg flytter imorgen
den dag, Ljungkvist, saa kan De ha det saa godt — det betyr
at sønnen Deres har dræpt skildpadden min — ikke har’ Jian
nöget vett og ikke har faren det heller, saavidt jeg kan
skjønne —" madam Knoll snakket høiere og høiere, og truet
baade med politi og stortirlg. Ljungkvist slog med knyttede
hænder i luften, men han var endda ikke istand til at faa andet
frem end: „Klak — klak–klak!"
Aa, for et lurveleven oppe paa madam Knolis kvist den
middagsstund.
Men — madam Knoll flyttet ikke, som hun truet med; for
hun bor der endnü.
Skjønt skildpadden var død da jeg fandt den, fik jeg
allikevel spilledaasen. Den staar foran min seng. Hver aften naar
jeg klær av mig, trækker jeg deri op — om morgenen gaar
alt i en saadan flyvende fart, saa da haf jeg ikke tid til at tænke
paa spilledaasen — og saa sovner jeg hver aften mens den
spiller saa fint og uskyldig Bim, bam, bilibum, bum, bum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
