Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
VI SPILLER KOMEDIE
Uf, jeg er saa sint paa Kristen vedhugger! for det var hans
skyld at det ikke blev noget av, da vi vilde spille
komedie. Bare fordi han var grætten over at far hadde
kjøpt saameget raa ved, saa fik ikke vi lov at spille komedie i
vedskjulet vort.
For bedre teater end vort vedskjul findes ikke i hele byen.
Emil Rasmussens sal, hvor alle de omreisende
skuespillersel-skapene spiller, kan ikke komme op mot vedskjulet vort, det
er sikkert. Ja, jeg mener naturligvis om sommeren naar der
ingen ved er der. Den ’ille forhøjningen borte i det ene
hjørne, hvor den ældgamle, tunge barnevognen staar, og alle
de gamle kasserne og alt det andre skrammelet, er den
prægtigste scene nogen kan ønske sig, og det lange, smale
vedskjulet er tilskuerpladsen. Avtrædelsesværelse for skuespillerne
er der ogsaa i det gamle vognskjul; en maa rigtignok krype
gjennem en glugge høit oppe paa væggen for at komme
derind fra vedboden, men det gjør jo ingenting, det er værre at
der like under gluggen staar en stor kasse med oker, som vi
for det meste dumper op i naar vi kryper ut den veien. Ellers
er det gamle vognskjul et aldeles ypperlig avtrædelsesværelse.
Der er ingen vinduer paa vedskjulet. Naar vi lukker igjen
døren, er der ingen anden lysning end gjennem sprækker og
huller, og der hvor det gliser mellem takstenene. Men der er
saa mange sprækker og aapninger, saa der er mere end lyst
nok allikevel. Hele aaret igjennem staar Kristen vedhugger
der i brune skindbukser med sagmug i haaret, og sager og
hugger med store, blaarøde hænder med kattenegler paa alle
fingrene. Jeg sitter ofte paa en fiuggestabbe dernede hos ham
og fortæller eventyr for ham, som jeg selv finder paa. Jeg
har forresten svært litet igjen for det, for Kristen vedhugger
sier aldrig et ord om eventyrene mine, endda jeg gjør dem
saa spændende jeg kan; han ser ikke til den kant jeg sitter
engang — bare spytter langt og brunt ut gjennem
vedbod-døren og sier ikke et muk.
Men saa var det dengang vi skulde spille komedie.
Warburgs teaterselskap hadde netop været i byen og spillet
.Kusine Lotte" og „Eventyr paa fodreisen". Vi hadde hat
fribilletter hver aften, og jeg hadde sittet paa første bænk og
været i den syvende himmel. Aa dere skulde bare set War-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
