Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
— dette skal dere faa igjen; fy, fy for en skam; — — jeg
skal fortælle det hjemme, jeg."
Der løp han. Mina og jeg saa paa hverandre; uf, dette
begyndte at bli litt ekkelt. Der kom Ola Silnes ind i haven,
Oline skrek op og fortalte om Karsten. Olas røde næse saa
svært betænkelig ut; de gik begge bort og besigtiget meget
nøie det bord som var løst. Nei, nu har jeg aldrig set maken;
tænk, Ola Silnes gik med store spiker i lommen; der tok han
nogen op, og klak — klak, banket han bordet fast med en
stor sten.
Mina og jeg saa paa hverandre; der sat vi pent i det! Der
var ikke tale om at komme uset ut gjennem porten, saalænge
Ola Silnes var i haven. Vort eneste haab var at han kanske
skulde ut i et eller andet erende.
Det var ikke det spor godt at spise ribs mere; vi sat bare
og kikket og kikket efter Ola. Neimen om det saa ut til at
han tænkte paa at gaa; han trillet bort den ene trillebør med
ugræs efter den anden. Like borte ved os veltet han det ut;
vi sat hver gang med aanden i halsen, til vi saa ryggen paa
seildukstrøien hans igjen. Uf, hvor ræd jeg var at han skulde
se os.
Nei, dette tok aldrig nogen ende. „Kom, saa gaar vi frem,"
sa Mina; — hun hadde næsten graaten i halsen —; „det var
din skyld dette; det var du som fandt paa det, mor; — jeg
holder ikke ut at sitte her, — og jeg er saa ’ ræd for
Ola, saa."
„Er du gal, du; — sit stille; — sit bare stille."
Endelig, der lot det til at Oline var færdig for idag; hun
tok paa sig et par trætøfler og rettet paa hodeplagget; Ola
hadde intetsomhelst toilet at gjøre ; men endda stod de længe
borte ved porten. Ola snakket langt nede i halsen æ—æ—æ,
Oline skrek op høiere og høiere; det var Karsten de snakket om.
„Og det skal være et bedre mands barn" — Ola spyttet
langt av bare foragt.
Naa, der gik de; jeg hadde hat litt haab om at de skulde
glemme at stænge haveporten. Aa langtfra, det var ikke saa
vel; jeg hørte hvor laasen smekket igjen, og nøklen dreiedes
om. Der krøp Mina og jeg frem. Vi var ganske stive, saa
længe hadde vi sittet i én stilling der under ribsbusken. Det
var godt at røre paa sig: — pyt san, det var ingen sak at komme
ut av haven naar Ola og Oline var vel avveien. Der fandtes
nok altid et andet bord i gjærdet som var løst. Vi sprang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
