Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
langs gjærdet og puffet til hvert eneste bord; nei de sat som
de var spikret — hvad de jo ogsaa var —; ikke et eneste
bord var det mindste grand ruggelig engang.
Uf, den ekle Ola Silnes som skulde gaa med spiker i
lommen! At klatre over gjærdet var umulig; det var nu visst
halvanden gang saa høit som jeg. Nei, men du alverden, hvad
skulde vi gjøre? Vi kunde umulig banke paa porten; for
saa kom jo folk fra gaten, og saa var hundrede og ett ute.
Endda én gang gik vi rundt hele gjærdet; nei det var umulig
at komme ut den vei. Og saa sultne som vi var. Vi hadde
nu sikkert sittet der i haven i fire timer; det var umulig at
spise et eneste ribs mere; men alle gulerotterne, da? — men
uh, saa smaa de var; ikke større end lillefingeren min
omtrent; vi maatte spise nogen av dem; ellers hadde vi sultet
ihjel næsten, tænker jeg. Inde i lysthuset var vi ogsaa. Det
var bygget i en ottekant med spidst tak; — uf, for en luft
det var derinde, solhet, støvet luft. Der var lysegrøn, gammel,
sprukken maling paa væggene; paa den ene side laa der en
hel haug gamle ertestænger; ellers fandtes der ikke det grand
derinde. Vinduene var av kulørt glas. Mina og jeg stod
længe og kikket ut paa gaten gjennem de røde og blaa og
gule glas, og disputerte om hvilket yar penest. Uf, tænk. om
der pludselig blev en saadan blodigrød belysning — saadan,
som naar man kikker gjennem et rødt glas! — tænk om der
pludselig blev en saadan belysning over hele verden, tænk
hvor rædde folk vilde bli!
I grunden var det noksaa hyggelig der inde i lysthuset.
„Tænk om vi maatte bli her i hele nat," sa jeg, „saa kunde
vi ligge her paa ertestængerne her inde i lysthuset; det var
ikke værst det, du Mina."
„Uh, nei jeg vil ut jeg," sa Mina. Solen var alt næsten
væk fra haven.
„Hvis ikke du vil banke paa porten nu," sa Mina, „saa
gjør jeg det; for nu vil jeg ikke være her længere."
„Nei, nei, vent litt"; — jeg saa mig fortvilet om for at
finde en utvei; — jeg vilde ikke ut paa gaten, saa alle
men-mesker skulde faa vite at jeg hadde været inde i madam
Iglands have for at ta ribs. — Kanske, kanske vi kunde klatre
op i pæretræet borte i hjørnet, gaa forsigtig utover den lange
grenen og hoppe ned utenfor gjærdet. Men det var grulig høit
op til grenene begyndte. Først trak vi Olas trillebør bort
under træet; — aa langtfra, jeg rak ikke op paa langt nær»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
