Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129’
øjeblikkelig villig; — vi danset bort i alle de andre, puffet
og støtte.
Vi moret os kostelig.
Med én gang hørte vi en brakende lyd fra ovnen — en
lyd saa sterk at den overdøvet al den støi vi gjorde. Vi
stoppet op allesammen og stirret forfærdet bort paa den gamle
indretning, — og i samme nu — ja, den som aldrig har set en
ovn styrte sammen, gjør sig bare en svak idé om det, — i
samme nu var det likesom benene blev slaat væk under
ovnen ; den aapnet sig paa forskjellige steder, og de store, tunge
jernstykkerne tumlet, braket, styrtet om hinanden, og laa med
et skrækkelig smeld i gulvet. Det lange rør kom sidst; det
deiset langt ut i værelset, midt ind iblandt os, og en syndflod
av sot stod som en tyk røk ut i salen. Vi styrtet mot døren
allesammen. Bäklind midt imellem os; ute i gangen kom
madam Pirk og hendes pike styrtende; inde fra salen stod der
som en tyk, sort sky av sot ut gjennem døren.
„Hvad er det?" skrek madam Pirk, „hvad er det som staar
paa? River dere huset ned over hodet paa mig?"
Ja, nu föll gubben," sa Bäklind, „han vilde als inte vara
med på dette länger."
Madam Pirk skrek og graat og skjendte — skjendte paa
Bäklind, skrek til os at vi skulde pakke os ut av hendes hus;
hun vilde ikke se skyggen av os indenfor sine dører mere,
skrek hun. Men graat gjorde hun over alle de smaa
grønklædte hyrder rundt væggene.
„Ja, inte är det mitt fei," sa Bäklind; „ni ville ju inte vi
skola stödja honom."
Men nu utgjød hele madam Pirks vrede sig over Bäklinds
lokkede hode.
„Er det arbeide for en voksen mand at fare slik om og
trippe?" ropte hun. „Men hvis han ikke paa øieblikket tripper
ut av mit hus, skal jeg hente baade byfogden og politi."
Der var ikke noget at gjøre ved det, — vi hadde danset
vor sidste aften paa madam Pirks sal. De to uker som var
igjen av kurset, maatte vi stuve os sammen paa Bäklinds
værelse paa hotellet.
Og Angemal og jeg fik ikke lov til at danse polka-mazurka
med støt mere.
9 — Dikken Zwilgmeyer. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
