Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.
Jeg glædet mig over alle grænser!
Tænk, jeg skulde faa reise en storartet tur, langt, langt
bort til en by hvor jeg aldrig før hadde været, og besøke
onkel Max og tante Betty!
Onkel Max hadde indbudt mig mange ganger.
„Har du ikke lyst til at besøke os da, veslevakra?" sa
onkel Max. Eller saa het det: „Kom og følg med mig hjem
da, bikjungen?" — For han er saa fæl til at erte, ser dere,
og kalder mig med saa mange rare navn. Men jeg liker ham
forfærdelig godt allikevel.
Han er liten og tyk, med snauklippet, hvitt haar, hvit
knebelsbart og snehvitt skjortebryst med en stor diamantnaal midt
i, som lyser og glitrer. Og grulig munter og gild bestandig.
„Det er en feiltagelse at du ikke er min datter," sier onkel
Max til mig, „for sindet er akkurat ens, og den tykke næsen
min har du ogsaa."
„Uf, onkel Max, din næse er meget tykkere," sier jeg.
„Indbild dig bare ikke det," sier onkel Max, „forresten blir
du aldrig i verden gift; for du gaar altfor indtilbens." Og saa
gaar onkel Max efter mig og vralter som en gaasunge.
Slik er onkel Max. Jeg er forfærdelig glad i ham, og han
besøker os ofte, næsten hver eneste sommer.
Men tante Betty har jeg aldrig set, for hun ligger ved bad
og saadant noget fint bestandig. For onkel Max og tante Betty
er ustyrtelig rike, og vist forfærdelig fine. Rike og fine folk
er ellers min pest. Derfor kan jeg ikke negte at jeg gruet litt
for tante Betty.
Men vet dere hvad tante Betty hadde skrevet til mor:
„Efter alle de historier jeg har hørt om Inger Johanne, tror jeg
hun kan ha godt av at komme ut fra de hjemlige forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
