Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137’
II.
Jeg reiste naturligvis alene, for jeg er jo en stor pike. Jeg
kunde godt reise alene like til Indien for den saks skyld.
Hele dagen opholdt jeg mig oppe paa kommandobrettet hos
chefen. For der er det morsomste sted paa hele skibet. Først
hang jeg bare i trappen, saa gik jeg et trin, og saa et trin til
— for jeg turde ikke gaa derop med én gang, saadan uten
videre, ser dere — endelig var jeg kommet saa langt at jeg
ståk hodet op. „Hvad er du for en?" sa chefen.
Jeg neiet i trappen og sa hvad jeg het.
„Du faar komme op da," sa chefen.
Saa var jeg ikke sen, maa dere tro, og siden var jeg der
hele tiden. Jeg fortalte chefen hvor jeg skulde hen, og om
onkel Max og tante Betty.
„Der faar du det som plommen i et egg," sa chefen, han
snakket indefra et dypt rødbrunt skjeg.
„Ja men jeg skal dit for at slipes," sa jeg.
„Hvad — hvad er det du sier?"
Jeg skal slipes, fordi jeg er saa vild og holder skøi og
leven med alle mennesker og løper saa meget ute," sa jeg.
Chefen lo saa det boblet i halsen hans bak det store skjeg.
„Ja tante Betty ser ikke grei ut."
Du verden, hun var vist fæl. Igrunden gruet jeg svært for
hende. Men dampskibet arbeidet sig taktfast og støt gjennem
sjøene, længer og længer hjemmefra — længer og længer.
Om aftenen sent var vi fremme. Tænk. saa gruet jeg saa
for at møte tante Betty at jeg opholdt mig nede i kahytten
længe efter at skibet hadde lagt til ved bryggen, og lot som
jeg hadde det umaadelig travelt med at pakke min plædrem.
Endelig syntes jeg for skams skyld at jeg maatte gaa op.
Der møtte jeg onkel Max med sin hvite knebelsbart i trappen
til salongen.
„Men i alle helgeners navn, barn, hvorfor opholder du dig
her nedenunder, jeg maatte jo tro du ikke var med."
Jeg smilte mat, for jeg tænkte: Nu ser jeg ve! snart et par
fine føtter som tilhører tante Betty, oppe i trappen, og saa skal
jeg kanske begynde at slipes med en eneste gang.
Men nei, der kom ingen ben som kunde tilhøre noget saa
fint som tante Betty.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
