Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138’
Onkel Max kavet og strævde og rumsterte efter mit tøi.
Bare onkel Max skal gjøre den mindste lille ting, blir der
straks saadant spektakkel og uro ut av det. Akkurat likesom
med mig, sier mor.
Endelig var han da færdig: „Se saa, gi nu den manden
der billetten din."
„Ja saa meget vet jeg da i forveien, onkel Max."
„Aa saa kry hun er, den lille bikjungen," sa onkel
Max.
Jeg pustet lettet, — tante Betty var ikke paa bryggen.
„Op i vognen med dig, din kry indretning," sa onkel Max.
Kusken smeldte med pisken. Det er storartet at kjøre!
Jeg ser saa medlidende paa alle dem jeg møter som maa gaa,
naar jeg befinder mig oppe i en vogn.
Onkel Max hilste og nikket til alle kanter. Naar han hilste
paa ældre damer, sa han: „Ærbødigste tjener", men naar han
hilste paa unge piker, sa han ved sig selv: „Sæt ikke næsen
saa høit, du veslevakra."
Vi kjørte gjennem mange gater. Der stanset vi foran et
stort hus.
Idetsamme vognen holdt, kom der en liten tjener i livré
med en mængde blanke knapper løpende for at lukke
vogndøren op.
Nei, noget saa storartet hadde jeg rigtignok aldrig i mit liv
været ute for. Det skulde jeg nok skrive og fortælle
veninderne. Naar jeg tænkte paa Maren kokke hjemme med store
vedfang og bøtter, saa var nok dette stor forskjel. Jeg skulde
ikke hat det bitterste imot at hele den øverste klasse, ja gjerne
hele skolen, hadde set mig bli hjulpet ut av vognen av den
lille beknappede tjener.
Der var tykt teppe paa gulvet i gangen, og elghorn, geværer
og spyd opover alle vægger. Jeg bare stirret.
„Kom nu, skal du hilse paa tante Betty," sa onkel Max.
Jeg fulgte efter onkel med bankende hjerte gjennem to store
værelser, hvor der var saa fuldt av møbler og meget rart at
jeg aldrig kunde foreslille mig at der fandtes saa meget
merk-værdig i verden. Her kunde jeg vist aldrig bli kjed av at
være.
Vi kom ind i en stor sal med vinduer like ned til gulvet.
Der stod store palmer ut over hele gulvet; under en av
palmerne stod en sofa, og paa sofaen laa tante Betty.
Hun hadde et forfærdelig smalt ansigt og skarpe øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
