Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150’
„Er du glad nu da, jentungen min?"
„Ja rasende glad," sa jeg.
Jeg trodde aldrig aftenen skulde komme, — endelig var
den der.
Vognene begyndte at rulle ind i porten, og onkel Max og
jeg stod midt i det første værelse for at ta imot gjestene. Nu
vet jeg paa en prik hvorledes det skal gaa for sig naar man
skal ha ball. Verten skal staa i det første værelse og ta imot,
og vertinden i det andet.
„Øinene gaar rundt i hodet paa dig bare av forventning,"
sa onkel Max.
„Ja, jeg kan næsten ikke puste," sa jeg. Men det tror jeg
forresten kom av at kjolen min var for trang.
„Du skal føre op ballet med en gut som heter Alexander
Bull," sa onkel Max.
Du verden, det var vist noget andet end Ellef og Jon og
Jørg og alle de andre guttene jeg lekte med hjemme. Jeg drog
et langt pust. Der begyndte gjestene at komme. Nydelig
klædte smaapiker, tænk, mange hadde silkekjoler, og vifter hadde
de alle uten undtagelse.
Og de neiet allesammen saa nydelig, og onkel Max
præsen-terte. Min niece, Inger Johanne — det hørtes saa flot!
Mange av guttene hadde rødt silkelommetørklæ stukket
indenfor vesten, og deres haar var delt akkurat som med en
passer. Allesammen bukket de aldeles som dansemester
Bøk-lind paa danseskolen. Og allesammen stirret paa mig, og jeg
slog min røde vifte op og viftet mig av alle kræfter. Aldrig
i mit liv hadde jeg været saa forventningsfuld, al ting var saa
deilig at det kunde ikke beskrives
Der spilte musikken op, onkel Max kom hen til mig med
en lang gut med rose i knaphullet.
„Alexander Bull — Inger Johanne —
Alting snurret rundt for mig, saa storartet syntes jeg det
var. Jeg ante ikke dengang hvad ende det skulde ta med
Alexander Bull og mig.
Vi danset ut paa det speilglatte gulv, to ganger rundt, og
saa kom alle de andre efter.
„Skal frøkenen opholde sig her længe?" konverserte
Alexander Bull.
„Aa ja," sa jeg, jeg visste ikke rigtig, hvad jeg skulde si,
for jeg vilde jo igrunden gjerne reise, som dere vet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
