Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151’
„De morer Dem formodentlig udmerket her," fort:
satte han.
„Aa ja," sa jeg igjen. Jeg blev saa flau, han trodde kanske
at jeg ikke kunde si andet end „Aa ja".
„Frøkenen er formodentlig fra landet," sa Alexander Bull.
„Nei saamen," sa jeg, „jeg er fra Vestlandet, har du ikke
saapas øre at du kan høre det paa min dialekt da," sa jeg.
For jeg blev ærgerlig paa den vigtige gutten, som trodde jeg
var fra landet.
„Frøkenen maa undskylde, men jeg har jo ikke hørt Dem
ytre andre ord end: Aa ja."
Saadan begyndte det; tænk, saa trættet vi hele tiden!
Saadan vigtighet har jeg aldrig i mit liv været ute for. Han
lukket ikke øinene helt op av bare overlegenhet, men myste slapt
paa mig, og lo litt av alt hvad jeg sa.
„Det maa da være en forfærdelig tilværelse at henslæpe
sit liv i den lille by hvor De har Deres hjem," sa han.
Maa jeg by dere en saadan bemerkning? „Det er godt
for dig, at du aldrig kommer der da," sa jeg.
„Jeg kreperte simpelthen av kjedsomhet," sa Alexander og
la sit ene ben op paa det andet knæ.
„Du ser nu ikke egentlig ut som du har det for morsomt
her heller," sa jeg.
„Tror De maaske at jeg skulde være saa henrykt over et
saadant ball? Jeg er mindst paa syv om uken."
Nei maken til gut hadde jeg da aldrig set. Mellem en av
dansene kom Lilla hen til mig og hvisket at Alexander Bull
underholdt de andre guttene med hvad jeg hadde sagt, og at
jeg sa „du" til ham uten videre, og var saa bondsk.
Jeg sa ikke et ord, men øinene gnistret, sa Lilla.
Tænk, saa visste jeg ikke av før han stod foran mig og
bukket. „Maa jeg engagere frøkenen til en française?"
Idetsamme han bøide sig ned, hævet jeg min høire haand
og gav ham en vældig ørefik — ja det gjorde jeg. For det er
den ufordrageligste gut jeg har set i mit liv.
Der blev et opstyr. De stimlet sammen alle: Hun har git
Bull en ørefik — ørefik — summet det om ørene paa mig.
Alexander stod der med fem ildrøde merker efter fingrene mine
paa sit ene kind, og der kom onkel Max jabbende.
„Men Inger Johanne —"
„Ja han er saa væmmelig — saa væmmelig — han ler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
