Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153’
Onkel Max gik og klappet mig og sa: „Dans bare ikke saa
indtilbens, jentungen min, sæt fotbladene utover, saa er du ikke
værst."
Men bak altsammen lurte rædselen for opgjøret med tante
Betty.
For jeg saa paa hendes næsebor, at hun nok ikke hadde
glemt den ørefik jeg gav Alexander Bull.
Derfor holdt jeg paa dem allesammen i det længste, for at
trække det saa længe ut som mulig: „Dere maa ikke gaa
endnu — dere maa ikke gaa —" og jeg trak dem ind i salen igjen.
Hele tiden holdt jeg øie med Alexander Bull, han opholdt
sig forresten stadig ute i spisestuen, hvor der blev servert
punsch og selters.
Med en gang var der nogen som sa at Bull var „fuld" og
kranglet sig ind paa alle. Tænk, saa hadde han drukket for
meget punsch og var ildrød i ansigtet og skjendte høit ute i
spisestuen.
Straks var onkel Max der.
„Tak for iaften, mine venner," sa han og hævet sit glas,
„vognene har vist ventet allerede en time, jeg tør ikke længer
beholde eder her — hjertelig tak til eder alle, paa min niéces
vegne."
Nei, det var storartet, naar onkel Max holdt tale! Og tænk,
at det likesom var mig som var hovedpersonen.
„Hip-hip-hurra!" ropte de alle. Jeg ropte ogsaa og moret
mig forfærdelig.
Saa tok de farvel i det uendelige, og vognene rullet bort i
sommernatten gjennem den stille gate. Alle lysekroner blafret
i trækken fra de aapne verandadører og vinduer, og luften
utenfra kjendtes saa frisk og ren i den store, støvete ballsal og
den lange række av værelser. Jeg hang i armen paa onkel
Max.
„Tusen millioner tak for iaften, onkel Max, det var
storartet."
Der kom tante Betty. „Det er en daarlig gut, den Bull,"
sa onkel Max, „drak han sig ikke fuld her, jeg fik fat i en
vogn og fik kjørt ham hjem hurtigst mulig."
Dette sa han bare for at hjælpe mig likeoverfor tante Betty,
det forstod jeg godt.
„Hvad kan man vente av en gut naar han blir saadan
behandlet," sa tante Betty og sendte mig et knusende blik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
