Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172’
„Men kjære, kjære, er du forstyrret — forklar mig dette —"
Ja, onkel Max," jeg hikstet og graat, „dere vil jo jeg skal
være her — bestandig — uh hu hu — og ikke være fars og
mors datter mere — men det vil jeg ikke, det vil jeg ikke —"
„Men hvor vil du hen nu da —?"
„Jeg vil flygte — ja det vil jeg, onkel Max —°
„Aldrig i mit lange, syndige liv har jeg oplevet noget
lignende," sa onkel Max, „det var en Guds lykke, jeg traf dig,
din underlige indretning, du er — kom nu her, saa gaar vi
hjem —"
„Nei, det vil jeg ikke —"
Onkel Max støtte stokken i brostenene: „Du følger
øjeblikkelig med hjem." Tænk, onkel Max’s øine lynte, saa sint
var han. Saa turde jeg ikke andet end følge med tilbake.
„Du kan da vite," sa onkel Max, „at vi ikke vil beholde dig
her naar det er dig saa meget imot — kjære, vi vil dig jo
intet ondt, barn, vi vilde jo blot gi dig en rik og sikker
fremtid —*
Onkel Max var vist støtt, han var saa rar i stemmen. Jeg
klamret mig om hans ene arm.
„Aa vær ikke sint paa mig, jeg er saa glad i dig, du er
saa snild — og saa gild — — men far og mor" — nu maatte
jeg graate igjen — „og al ting hjemme, det er saa usigelig det,
det er likesom sjælen min det — likesom noget saart, som ingen maa
røre ved, — som er mit alene —." Og jeg graat saa
forfærdelig ute paa den stille gaten — „Og derfor vil jeg flygte hjem —"
„Vær rolig da, guldungen min," sa onkel Max, „vær nu
snild og rolig. Du skal faa reise hjem imorgen, det skal du
— jeg faar nok gaa her og stulle alene jeg."
„Faar jeg virkelig reise imorgen, — er det sikkert og visst?"
Saa tok onkel Max mig i haanden paa at jeg skulde faa
reise, — og saa blev jeg rolig.
Vi listet os sagte op ad trappen og ind i huset igjen.
„Ja, du er en mangfoldig jentunge, at du kunde finde paa
dette," sa onkel Max.
„Ikke si det til tante Betty," sa jeg.
„Nei — ikke før du er vel avsted ialfald —"
Saa sov jeg som en umaadelig sten, og næste dag fik jeg
reise hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
