Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174’
Jeg for ind til far og mor som laa i sin gode søvn Saa’
fortalte jeg dem altsammen i en rivende fart. Om tante Betty
som hadde været saa penibel, hvor forfærdelig fint der var hos
onkel Max og tante Betty, og skrækkelig kjedelig, at jeg ikke
fik gjøre nogen ting — og tilslut vilde de jeg skulde være der
bestandig og bli en rik arving.
„Men det vil jeg ikke, mor, jeg vil ikke tli Dogen rik
arving — behøver jeg vel det, far — jeg vil være hos dere
bestandig — bestandig —"
„Naturligvis," sa far.
Det var merkværdig, hvor det „naturligvis" trøstet mig. Al
min ængstelse var med en eneste gang som strøket av mig.
Hvor kunde jeg ha været saa dum at jeg kunde tvile paa det.
Men jeg maatte fortælle al ting.
„Dere — og saa var jeg saa bange at jeg ikke skulde faa
reise hjem mere — at tænk, saa flygtet jeg en nat."
„Hvad er det du »ier," mor reiste sig forfærdet op i
sengen.
„Nei, nei, jeg er ikke flygtet nu, nu er jeg reist
ordentlig, det er jeg sandelig. Nei, jeg flygtet igaarnat, men
saa møtte jeg onkel Max paa gaten — og tænk, han var
litt sint."
„Da haaber jeg sandelig at han ikke bare var litt sint ogsaa,"
sa far.
Saa løp jeg op paa barneværelset, og smaasøskendene van
genert for mig og puttet sig under teppet i sengene sine, og
siden saa ropte de:
„Har du nogen presenter med til os da?"
Og Karsten var blit saa ustyrtelig fregnet at jeg ikke kunde
sætte lillefingeren min paa et bart sted i hans ansigt.
„Er hytten din oppe i heien færdig?" spurte jeg.
Ja, og hele taket er tækket med store flis, og der er stort
glasvindu og en hylde —"
„Og jeg har kjøpt en yndig kaffekjel —"
Saa sprang vi begge to op i heien. Der var varmt
deroppe i solen, men duggen hang endnu i makrelblomstene og
de høie lange straa og i nypetornerosens fine blade. Jeg
kjendte den friske lugt av vaat mose og lyng, og sjøluften
viftet om mig.
„Jeg vet om en jordbærplads," sa Karsten, „vil du gi mig
haanden paa at du ikke skal si den til nogen —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
