Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
vil ha fat paa, hun som kom hjem nu med den langbente
datteren til byfogden."
„Er dere gale, folk? — jeg har ingen jentunge; — jeg er
ikke gift —
„Vi skal knuse hvert ben i kroppen paa dem naar vi finder
dem," kom Kristians tykke stemme bak skindhuen og alt det
han bar om halsen.
Mina og jeg saa paa hverandre; — tænk vor forfærdelige
stilling, bare en liten tynd dør mellem os og den rasende Guro
og Kristian, og ingen andre til at forsvare os end den rare
Tobiesen; — og kanske ikke han engang vilde ta sig av os!
Han var sikkerlig alene hjemme; der kom ingen flere
mennesker tilstede, skjønt Guro skrek op værre og værre.
„Hvis du tror jeg er ræd dig, saa tror du feil," skrek
Guro; „jeg skal nok finde dem lel, jeg," hun for
henovergangen og rusket i en dør. Tobiesens stemme hørtes aldeles
fortvilet:
„Se her, folk, — se her, ta dette, men gaa bare, — gaa
bare."
Guros stemme blev med én gang som forvandlet:
„Tak og ære, — tak og ære —, nei saadan inderlig pen
mand, nei sandelig om en kan se utenpaa folk hvorledes de er
lel, slik inderlig pen mand —"
Han hadde altsaa git dem penger for at faa dem væk.
„Gaa nu bare, — gaa bare," lød Tobiesens stemme; der fik
han dem utenfor døren, og gatedørsnøklen dreiedes om.
„Puh," sa Tobiesen ute i gangen.
Han skulde bare vite at vi stod her! Jeg hadde et litet
haab om at han skulde gaa ovenpaa igjen; men nei, han gik
ind i værelset likeoverfor gangen.
„Aa Mina hvor deilig at de gik."
„Aa, men jeg er næsten likesaa ræd for Tobiesen som for
Kristian og Guro, jeg," hvisket Mina og saa ynkelig op paa
mig.
„Hys, ti bare stille; — vi faar vente litt —." Vi stod og
lyttet og lyttet, ikke en lyd i hele huset.
Kanske vi turde liste os ut nu! Men sandelig — før jeg
gik, hadde jeg da lyst til at se hvorledes Tobiesen broderte.
Overalt i hele stuen, paa stoler og paa sofaen laa der smaa
hvite tepper som der vist maatte være noget brodert under.
Jeg gik paa tærne henover gulvet:
„Sandelig om han syr værst, Mina, kom her skal du se."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
